Gå til hovedindhold
98

Dette jobopslag er udløbet

Indkøbsmedarbejder søges til Strategisk Indkøb i Grønlands Selvstyre

Har du mod på at arbejde med strategisk indkøb, herunder indkøbskontrakter og udbud i alle faser - så er du personen vi søger.

Strategisk Indkøb varetager udbud og tværgående leverandøraftaler for Grønlands Selvstyre. Målet er at skabe stadigt bedre rammer for Selvstyrets indkøb af varer og tjenesteydelser - et arbejde, som du bliver en del af.

Om jobbet

Som indkøbsmedarbejder skal du varetage følgende arbejdsopgaver:
-    Medvirke ved udarbejdelse og gennemførelse af udbud fra ide til implementering
-    Leverandørforhandlinger
-    Implementering og styring af kontrakter
-    Tværgående samarbejde og koordinering på indkøbsområdet
-    Intern og ekstern kommunikation
-    Opdatering af hjemmesider og udbudsportal
-    Diverse administrative opgaver

Vi kan tilbyde dig masser af udfordringer og en spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone og stor bredde i arbejdsopgaverne.

Du vil komme til at indgå i et team på fem ansatte, hvor videndeling, fagligt engagement og en positiv indstilling til opgaverne vægtes højt. Du vil i høj grad få mulighed for at sætte dit præg på et relativt nyetableret kontor i udvikling.

Strategisk Indkøb er placeret i Kontoret for Strategisk Indkøb, Indkvartering og Budgetopfølgning. Kontoret er placeret i Økonomi- og Personalestyrelsen og består af en kontorchef og 8 medarbejdere.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Tiltrædelse: 1. april 2017 eller efter aftale.

Om dig
Du skal have gode samarbejdsevner og kunne gå i konstruktiv dialog med såvel interne som eksterne partnere. Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt. Som person er du detaljeorienteret, struktureret, systematisk og påtager dig gerne ansvar. Du har en udpræget ordenssans og følger ting helt til dørs. Du tager selv initiativet og kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Du har en relevant indkøbsmæssig uddannelse eller erfaring inden for området. Du har endvidere erfaring med eller interesse for design og opdatering af hjemmesider.

Det vil absolut være en fordel, hvis du mestrer både grønlandsk og dansk.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning, vil være i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til kontorchef Anders Malinovski på andm@nanoq.gl eller +299 34 58 39. Generel information om Grønlands Selvstyre findes på hjemmesiden www.naalakkersuisut.gl.

Ansøgning mærkes ”Indkøbskonsulent til Strategisk Indkøb” og vedlægges CV, uddannelsesbevis samt øvrige relevante bilag.

Ansøgningsfrist er mandag d. 13. marts 2017.

Samtaler forventes at finde sted 15-16 marts.
Stillingen søges via: http://www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger

Søg stillingen online