Gå til hovedindhold
130

Dette jobopslag er udløbet

Foreningen Grønlandske Børn søger leder til sekretariatsafdelingen i Nuuk

Vil du være en del af en moderne projektorganisation, der arbejder for, at alle grønlandske børn i Grønland og Danmark får de bedste muligheder for et godt liv?

Foreningen Grønlandske Børn søger en ny leder til sekretariatsafdelingen i Nuuk. Vi gennemfører indsatser i både Grønland og Danmark, og som leder af sekretariatsafdelingen i Nuuk, vil du være en del af og skulle forholde dig til indsatsen og organisationen i både Grønland og Danmark. Vi er en organisation som pt vokser, og derfor også konstant er i forandring. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, og at du samtidig er en aktiv spiller på det store hold, som hele organisationen udgør.

 

Som leder af sekretariatsafdelingen er din opgave at

  • indgå i FGB’s strategi- og ledelsesteam og sikre at strategien implementeres i Grønland
  • repræsentere FGB i samarbejdet med andre organisationer og myndigheder i Grønland
  • lede og fordele arbejdet på kontoret i Nuuk
  • gøre FGB og vores aktiviteter synlige og sikre, at FGB indgår i debatten omkring børn, unge, uddannelse etc.
  • sparre omkring og kvalitetssikre eksisterende og fremtidige indsatser i Grønland
  • være med til at udvikle relevante indsatser på børne- og ungeområdet

Du vil også være projektleder på nogle af vores projekter i Grønland, i første omgang børnebisidderordningen Najorti. Som projektleder for Najorti har du ansvaret for at drive og udvikle projektet bl.a. i samarbejde med MIO. I forlængelse heraf kommer du også til at arbejde generelt for bedre børneinddragelse både internt i organisationen og udadtil. Du vil have din daglige arbejdsgang på vores kontor i Oles Varehus. Du skal forvente en del rejser i Grønland og til Danmark. Ved opstart skal du forvente et længere ophold i Danmark.

 

Din profil  

  • Relevant akademisk/socialfaglig uddannelse eller solid erhvervserfaring på børne- og ungeområdet/socialområdet
  • Erfaring med projektledelse og ledelse generelt – gerne fra arbejde med sårbare børn og familier
  • Erfaring med at arbejde i en flerkulturel sammenhæng
  • Kendskab til og netværk i Grønland
  • Innovativ og god til at se og skabe muligheder
  • Du kommunikerer godt mundligt og skriftligt på dansk og meget gerne på grønlandsk
  • Du har meget gerne erfaring med frivilligt socialt arbejde
  • Selvstændig og struktureret og samtidig teamplayer

 

Stillingen er en fuldtidsstilling og tiltrædes d. 1. maj eller snarest herefter.

 

Hvem er vi?

Foreningen Grønlandske Børn gennemfører indsatser i Grønland og Danmark, der styrker sårbare grønlandske børn og unges ressourcer og muligheder. Vi har fokus på lokalt samarbejde og forankring, og sikrer derfor altid gode lokale samarbejdspartnere både i Grønland og Danmark. Vi har sekretariatsafdelinger i Nuuk, København og Aalborg, og vi er 30 ansatte fordelt på en række byer i Grønland og Danmark. Se mere på www.fgb.dk

Ansøgning
Send din ansøgning på dansk med CV i én samlet fil til Foreningen Grønlandske Børn på: job@fgb.dk senest d. 9. marts. Ansættelsessamtaler vil blive holdt i uge 13.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Puk Draiby på mail pd@fgb.dk eller +45 28565419