Gå til hovedindhold
117

Dette jobopslag er udløbet

AC-fuldmægtig til miljøområdet – barselsvikariat

Tiltrædelsesdato er 1. april eller snarest mulig

Miljø- og Beredskabsafdelingen søger en dygtig og engageret medarbejder til et barselsvikariat, hvor du primært vil komme til at arbejde med opgaver inden for håndtering af særligt forurenende virksomheder, men også vil sidde med andre spændende opgaver på miljøområdet.

Kort om arbejdsstedet
Du vil komme til at være en del af Miljø- og Beredskabsafdelingen, som betjener Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug. Arbejdet i afdelingen foregår i et spændende og fagligt udfordrende miljø med gode muligheder for faglig udvikling.

Miljø- og Beredskabsafdelingen har ansvaret for en række sagsområder herunder affald, drikkevand, kystnært havmiljø, spildevand, VVM, emballage, særligt forurenende virksomheder og beredskab. Afdelingen har endvidere ansvaret for forvaltningen af en række internationale aftaler omkring miljøbeskyttelse. Afdelingen er normeret med en afdelingschef og 12 AC-fuldmægtige.

Dine arbejdsopgaver
Du kan forvente en hverdag præget af mange forskellige typer af opgaver, der ofte afhænger af, hvilke henvendelser der kommer primært fra politisk side, men også fra borgerne eller kommunerne. 

Opgaverne omfatter bl.a.:
-   Sagsbehandling af særligt forurenende virksomheder
-   Sagsbehandling indenfor øvrige miljøsagsområder, f. eks. Olieberedskab, havmiljø, drikkevand, spildevand, VVM og emballage.  
-   Betjening og rådgivning af Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug
-   Almindelig sagsbehandling inden for miljøområdet
-   Udarbejdelse og revision af love, bekendtgørelser og retningslinjer

Vores forventninger:

Vi ser gerne, at du har:
-   En relevant videregående akademisk uddannelse
-   Viden om og interesse for miljø og håndtering af særligt forurenende virksomheder
-   Erfaring fra en politisk styret organisation
-   Gode samarbejdsevner samt evne til at holde mange bolde i luften
-   Evne til at formidle komplekse problemstillinger i et klart sprog
-   Gode sproglige kompetencer, herunder engelsk, dansk og grønlandsk

Du har det godt med politisk opmærksomhed om de opgaver, du løser, og du evner at formidle komplekse problemstillinger i et klart sprog. Vi lægger vægt på, at du er selvstændig, engageret, effektiv og har et godt humør.

Vi tilbyder:
-   Et barselsvikariat frem til 1. september 2017, med mulighed for forlængelse
-   En spændende og selvstændig stilling med stor variation i arbejdsopgaver
-   Gode kollegaer, der vægter tillid og sammenhold højt

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/ overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Arbejdspladsen er placeret i Nuuk. Byen byder på mange muligheder, herunder kulturhus, biograf, svømmehal, fitnesscentre, cafeer, restauranter og diverse foreninger. Naturen omkring Nuuk byder derudover både på skibakke og golfbane, samt mulighed for kajak, fiskeri, sejlads, vandring og en lang række andre fritidsaktiviteter.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Karen Anne Arleth på telefon (+299) 34 54 65.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 20. februar 2017


Ansøgningen vedlagt CV, eksamensbevis med mere skal sendes via nedenstående link.

Tiltrædelsesdato er 1. april 2017 eller snarest mulig

Samtaler forventes afholdt i uge  8.

Søg stillingen online