Gå til hovedindhold
98

Dette jobopslag er udløbet

Royal Arctic Line søger First Level IT-supporter

Vi har brug for en serviceminded og fagligt dygtig First Level Supporter til vores afdeling på hovedkontoret i Nuuk. I IT-afdelingen leverer vi daglige services inden for drift og infrastruktur på koncernens havne, skibe, og de to hovedsites i Nuuk og Aalborg, og vi deltager aktivt i rederiets teknologiprojekter. Vi arbejder med forskellige teknologier, men grundlæggende er vores infrastruktur baseret på Microsoft, Citrix, IBM, CISCO, samt VMware.

Dine opgaver
Som First Level Supporter vil du bistå med alt indenfor IT, både i land og på skibene når de er i havn, eller pr. fjernopkobling.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Brugersupport ud fra Servicedesk, telefonisk samt personlig henvendelse
  • I samarbejde med teamet, overvåge og drifte systemer for at begrænse nedetid, og proaktivt imødegå fremtidige problemer og hændelser
  • At udforme vejledninger og rådgivning til brugerne om de systemer der anvendes i virksomheden
  • At indgå i rådighedsvagtordning uden for normal arbejdstid
  • At bistå ved brugerstyring, netværk, sikkerhed, hosting og applikationsdrift

Dine faglige kvalifikationer:

  • Relevant IT-uddannelse
  • Hands-on viden om drift, automatisering, hardware, package upgrades, softwareimplementering, migrering og monitorering
  • Kendskab til netværk, servere og Microsoft-teknologier
  • Kendskab til ITIL vil være en fordel

Dine personlige egenskaber:

  • Du er serviceminded, udadvendt og har et positivt sind
  • Du er god til kundekontakt og evner at omsætte teknisk sprog til almindeligt brugerniveau
  • Du tager ejerskab og trives med at have mange opgaver
  • Du er fagligt ambitiøs, proaktiv, nysgerrig på ny viden og en udpræget teamplayer
  • Du har analytiske evner og kan spore dig ind på et problem med metodiske skridt 
  • Grønlandsk- og dansksproget

Vi tilbyder:
En udfordrende, spændende og varieret fuldtidsstilling med gode muligheder for at gøre en forskel og sætte sit præg på jobbet. Du får god sparring fra kompetente kolleger.

Vi tilbyder en lønpakke, der svarer til dine kvalifikationer samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Arbejdssted: Royal Arctic Lines hovedkontor i Nuuk.

Tiltrædelse: Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette ansøger.

Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Team Lead Parnûna Josefsen på telefon +299 34 91 66 / pjo@ral.gl.

Ansøgningsfrist:
Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest og senest d. 15. marts 2017.

Send en kortfattet og motiveret ansøgning bilagt CV samt evt. referencer til ansogning@ral.gl
This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. Mærk venligst din ansøgning ”First Level IT-supporter, Nuuk” i emnefeltet.