Gå til hovedindhold
141

Dette jobopslag er udløbet

Barselsvikar til vores kommunikationskonsulent

Da vores kollega skal på barsel søger vi en barselsvikar til en stilling som kommunikationskonsulent fra 1. april 2017.

Har du erfaring med sprog og kommunikation – med talent for at skrive fængende tekster på grønlandsk og dansk? Er du en målrettet, serviceminded og udadvendt person, der kan bevare overblikket i en travl hverdag? Befinder du dig godt i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø og besidder en god menneskelig forståelse kombineret med en god portion humor? Så er det måske dig, vi er på udkig efter!

Som barselsvikar for vores kommunikationskonsulent vil du primært skulle løfte rederiets mangeartede opgaver indenfor oversættelse og derudover deltage i arbejdet med at sikre en flydende intern og ekstern kommunikation. Det sker i samarbejde med dine øvrige 3 kolleger i Kommunikations- og Marketingafdelingen; en marketingskonsulent, en webmaster samt Kommunikations- og marketingchefen, som du refererer til.

Dine opgaver
• Ansvarlig for oversættelse og korrekturlæsning af interne og eksterne tekster, herunder sparring til medarbejdere og kontakt til freelance oversættere
• Udarbejdelse og kvalitetssikring af mindre artikler og nyheder og nyhedsbreve til publicering i interne og eksterne medier
• Drift og udvikling af vores intranet, Facebook-side og dele af ral.gl
• Udarbejdelse af tekster til annoncer i interne/eksterne trykte og online-medier samt TV og radio
• Pressehåndtering og medieovervågning i samarbejde med kommunikations- og marketingchefen
• Udarbejdelse af interne og eksterne præsentationer

Faglige kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse/baggrund indenfor oversættelse, kommunikation/formidling eller tilsvarende og har stor erfaring med oversættelse samt korrekturlæsning på grønlandsk/dansk. Har du desuden erfaring med digital kommunikation, er det kun et plus.

Du er sprogligt stærk både mundtligt og skriftligt i grønlandsk, dansk og meget gerne engelsk – og besidder gerne evner som tekstforfatter.

Personlige kvalifikationer
Som person er du ansvars- og kvalitetsbevidst og besidder en høj grad af selvstændigt initiativ, men evner naturligvis også at kunne samarbejde og søge viden og sparring.

Du kan fordybe dig i dit arbejde, men er også udadvendt og formår at skabe gode relationer, forståelse, tillid og optimisme blandt mange forskellige mennesker både internt og eksternt.

Du er god til at opsøge og skrive den gode historie og du kan formidle budskabet med målgruppen for øje.

Du formår at gøre rederiets kommunikationsstrategi tydelig via dit arbejde og vi forventer desuden at du kan arbejde under deadlines og tidspres.

Vi tilbyder
• En attraktiv arbejdsplads med gode personlige og jobmæssige udviklingsmuligheder
• En stærk organisation, der fokuserer på ledelse, udvikling og dygtiggørelse af medarbejdere
• En stilling i en moderne virksomhed i rivende udvikling – med en stærk kultur og et godt arbejdsmiljø

Tiltrædelse
Stillingen er til tiltrædelse 1. april 2017 og frem til 1. marts 2018

Ansøgning og yderligere information
Er du interesseret i at høre mere om stillingen som barselsvikar, kan du kontakte kommunikations- og marketingchef Ann- Britta A. Olsvig; e-mail abr@ral.gl telefon 34 91 04.

Ansøgning med CV sendes til ansogning@ral.gl mærket "Barselsvikar kommunikationskonsulent".

Sidste frist for ansøgning er d. 21. februar 2017.