Gå til hovedindhold
104

Dette jobopslag er udløbet

IT supporter til Ilisimatusarfik / Grønlands Universitet

Genopslag

Vi søger en alsidig og dygtig tekniker med solid erfaring indenfor kundeservice og teknisk support, som kan indgå i Teknisk afdeling hos Ilisimatusarfik. Som IT-supporter skal du kunne løse brugernes IT-problemer og bistå IT-teamet i optimering af universitetets IT-løsninger. Det er et krav, at du er ansvarlig og har et højt serviceniveau med stor grad af imødekommenhed overfor universitetets mangeartede brugere: eksterne undervisere, gæster, forskere og undervisere, studerende og kolleger.

Dine arbejdsopgaver
Du skal være med til at sikre, at brugerne oplever en professionel service i samarbejde med et team af dygtige og engagerede kollegaer. Dit fokus er især på løsning af 1.-level opgaver, der relaterer sig til klienter, netværk og programmer på alle tre lokationer af Ilisimatusarfik.

Du skal ydermere have gode kommunikative evner samt kunne samarbejde og agere sparringspartner til eksterne leverandører.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og ”have styr på tingene”.

Vi forestiller os, at du:
-   er respektfuld og udviser ansvar overfor kolleger og brugere
-   er engageret og stabil
-   kan arbejde selvstændigt samt levere professionelt med fokus på den gode oplevelse
-   kommunikerer klart og tydeligt i en positiv ånd til og med dine kolleger på dansk, grønlandsk og engelsk
-   har en IT-supporter uddannelse eller tilsvarende
-   har erfaring med IT-support
-   kan indgå i en vagtordning efter behov

Vi tilbyder:
-   et spændende og mangeartet job, hvor hver dag er forskellig
-   en travl hverdag der ofte foregår på 3 forskellige sprog
-   et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor den enkelte har mulighed for at præge dagligdagen

Teknisk afdeling er en del af universitetets fællesadministration, som for alle enheder tæller ca. 25 medarbejdere. Det bliver en af dine daglige arbejdsopgaver at bidrage til et godt arbejdsklima på Ilisimatusarfik på tværs af alle de administrative enheder og lokationer. Du vil referere til Teknisk chef.

Lidt om organisationen:
Universitetet har fire institutter med tilsammen 10 forskellige fuldtidsuddannelser:

-   Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik med 4 uddannelser
-   Institut for Kultur, Sprog og Historie med 4 uddannelser
-   Institut for Læring
-   Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab

Ilisimatusarfik tilbyder desuden enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau.

Institutterne har tilsammen ca. 70 ansatte. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes hver af en institutleder, som rådgives af et institutråd.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår reguleres i henhold til gældende overenskomst/aftale mellem Grønlands Selvstyre og ansøgerens forhandlingsberettigede organisation.

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret bibeholdes retten til anvist personalebolig.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Teknisk chef, Poul Erik Mathiasen, pem@uni.gl.

Ansøgning med CV, uddannelsesbeviser og evt. referencer kan sendes elektronisk til job@uni.gl eller via jobportalen på www.nanoq.gl.

Ansøgningsfrist: fredag d. 17. februar 2017 kl. 16.00.

Tiltrædelse: d. 1. april 2017 eller efter aftale

Søg stillingen online