Gå til hovedindhold
93

Dette jobopslag er udløbet

Kvalitetsudvikler til Hjemmehjælpen / Job nr. 15/17

Engageret og dygtig kvalitetsudvikler til hjemmehjælpen i Nuuk.                     

Brænder du for at lave kvalitetsudvikling, så har vi en spændende stilling i hjemmehjælpen i Nuuk.

Hjemmehjælpen har til opgave løbende at sikre kvaliteten af ydelserne inden for området, og vi søger derfor en kvalitetsudvikler pr. 1. februar 2017 eller snarest derefter.

Vi ønsker derfor en kvalitetsudvikler der har kompetencer og lyst til at arbejde indenfor et område, hvor kerneopgaverne går ud på at sikre, at der sker en effektiv ressourceudnyttelse, at der er høj borgertilfredshed og at borgerne generelt oplever sammenhæng i forløbene.

Som et indsatsområde i 2017, skal der igangsættes et arbejde med at definere behovet for at samlet fagsystem for området. Formålet med systemet er bl.a. at styrke dokumentationen, kvaliteten, sammenhængen og ikke mindst logistikken. Vi forventer derfor også, at du kan begå dig som tovholder på dette analysearbejde.

Hjemmehjælpens kerneområde er at yde omsorg i form af pleje, rengøring og praktisk hjælp til borgere i eget hjem. Hjemmehjælpen er inddelt i to områder, Nuuk og Nuussuaq, hvor hvert af de to områder ledes af en områdeleder.  Du vil referere som en stabsfunktion til afdelingslederen.

Stillingens indhold er blandt andet:

  • Tilsyn/kvalitetssikring af udførte/kommende opgaver ude hos borgerne.
  • Stor samarbejdsflade med andre funktioner inden for ældreområdet, blandt andet visitationen, terapeuterne og demenskoordinatorerne.
  • Udarbejdelse af plejeplaner for den enkelte borger
  • koordinering af arbejdsopgaver på morgenmøder
  • Tovholder på rehabiliteringsindsats sammen med terapeuter
  • Forebygge sygehusindlæggelser/genindlæggelser
  • Dokumentation
  • Kontaktperson hos borgere med sammensatte forløb
  • Indgå i et tværfagligt samarbejde med vurdering af den enkelte borgers behov
  • Hjemmehjælpens telefontid
  • Undervisning og vejledning af kolleger
  • Være med til at vejlede sundhedshjælper elever.
  • Introduktion af nye medarbejder.

Kommunen har i 2016 vedtaget en ny sektorplan gældende for ældreområdet, der består af 9 indsatsområder. Et af indsatsområderne er rehabilitering, hvor hjemmehjælpen i denne proces har en stor og vigtig rolle. Du er derfor sammen med lederne også garant for, at denne arbejdsform bliver implementeret hos hjemmehjælperne.

Vores forventninger til dig er:

  • At du er uddannet sundhedsassistent, eller har en anden lignende sundhedsfaglig uddannelse.
  • At du har erfaring fra hjemmehjælpsområdet eller tilsvarende arbejdsfelt.
  • At du tager ansvar for dine opgaver og er selvstændig i opgaveløsningen.
  • At du kan rumme og forholde dig til menneskers forskelligheder.
  • At du har gode ideer, og tager initiativ til nye tiltag
  • At du er god til at samarbejde
  • At du kan planlægge og koordinere tiltag på tværs i hjemmehjælpen.
  • At du er klar i din kommunikation både skriftligt og mundtligt.
  • At du har gode IT kompetencer.
  • At du har lyst til at bruge dine faglige kompetencer fuldt ud.
  • At du har kørekort, men ingen betingelse.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor udvikling, medansvar og medindflydelse vægtes højt.
  • God Introduktion
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et udfordrende arbejde der foregår i samspil med gode kollegaer.
  • Stor grad af ansvar, selvstændighed og medbestemmelse indenfor området
  • Stor tværfaglighed

Arbejdstiden er 40 timer ugentlig, og du skal påregne arbejde hver 3 weekend. Arbejdstiden er fra kl. 7.30 til 15.30.

Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Peter Mattaaq, Telefon 366166, mail: pema@sermersooq.gl

Straffeattest: 
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er under klassificering under PPK, indtil klassificering vil der ansættes på midlertidig kontrakt.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der er ikke bolig til stillingen.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 15/17, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb. 

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 30. januar 2017
Tiltrædelse: 1. februar 2017 eller efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Peter Mattaaq
Telefon: +299 366166
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl