Gå til hovedindhold
122

Dette jobopslag er udløbet

Projektchef med stor erfaring søges til Kalaallit Airports A/S

Vil du være med til at anlægge nye lufthavne – så er Kalaallit Airports A/S måske noget for dig?

 

Kalaallit Airports A/S (KAIR) er en nyetableret organisation med ansvar for at anlægge og drive lufthavne i Grønland. Virksomheden er i sin opstartsfase og er ved at etablere en organisation der skal sikre gennemførsel, af de politiske målsætninger, der konkret går ud på, at anlægge længere landingsbaner i Nuuk og i Ilulissat samt nyetablering af en lufthavn i Qaqortoq.

Jobbeskrivelse

Som projektchef bliver du en del af organisationen med direkte ansvar for at fremdriften i Kalaallit Airports A/S’ visioner og mål for de kommende lufthavne kontinuerligt omsættes til praktisk, fysisk og teknisk fremdrift, samt økonomisk og tidsmæssig udvikling i overensstemmelse med Bestyrelsens beslutninger.

Projektchefen bistår den Administrerende Direktør med udvikling af KAIR efter almindelige forretningsmodeller til at opnå en størst mulig økonomisk selvbåren virksomhed indenfor de rammer, som bestyrelsen til enhver tid måtte udstikke for selskabet, herunder forretnings- og finansieringsplaner for lufthavnene.

Du vil bistå den administrerende direktør i den daglige drift af KAIR’s kontorhold i teknisk og økonomisk henseende.

Opfølgning på indgåede aftaler af mange forskellige arter, samt på beslutninger truffet på bestyrelsesmøder angående selskabets drift og udvikling i samarbejde med den Administrerende Direktør.

Indførelse af egenkontrolsystem/kvalitetssikring i selskabet, og indføring af kommende medarbejdere i systemet, samt løbende opfølgning af anvendelsen/tilpasning af systemet.

Dit arbejde bliver mangeartet og gør, at mange bolde skal holdes i luften.

En del rejseaktiviteter og ophold på lokaliteterne vil også være en del af jobbet.

Din profil

Din ingeniørmæssige baggrund er mindre vigtig, der lægges mere vægt på erfaring med virksomhedsledelse og –udvikling og ikke mindst projektledelse og –styring.

Da vi er en lille organisation, hvor forventningerne er høje fra både politisk side og fra offentligheden, er det vigtigt, at du trives og kan begå dig i et mangfoldigt miljø og besidder en god rummelighed og forhandlingsforståelse.

 

Derudover forventer vi, at du:

  • 
er uddannet civil-, akademi-, diplom- eller teknikum-ingeniør eller lignende.
  • har indgående erfaring med projektledelse af større projekter i arktiske områder.
  • 
har indgående erfaring i samarbejde med bygherrerådgivere, rådgivere og entreprenører.
  • Har indgående erfaring med kvalitetssikringsarbejde og -dokumentation på højt plan.
  • er udadvendt, engageret, fleksibel og åben for nye idéer.
  • er daglig bruger af MS-office pakken eller lignende it-systemer.
  • har kendskab til grønlandsk sprog og kultur.

Øvrige forhold

Gagen bliver en individuel kontrakt, som aftales med udgangspunkt i dine erfaringer og kvalifikationer.

Der stilles ikke tjenestebolig eller bil til rådighed under ansættelsen.

Ferie mv. optjenes og afvikles efter den grønlandske ferielov.

Ansøgning

Ønsker du at vide mere om stillingen og arbejdsvilkår, er du meget velkommen til at kontakte Administrerende Direktør Steffen Ulrich-Lynge på telefon +299 55 44 33 og på mail.

Send din ansøgning til steffen@kair.gl senest 25. januar 2017.

Vi glæder os til at høre fra dig.