Gå til hovedindhold
131

Dette jobopslag er udløbet

Jurist til behandling af arbejdsskadesager i Grønland

Er du fagligt stærk, og har du øje for at kvalitet og produktivitet skal gå hånd i hånd, når vi sagsbehandler? Så har vi en spændende stilling som jurist i Center for Arbejdsskader.

Vi arbejder for at træffe korrekte afgørelser i arbejdsskadesager

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en del af ATP, hvor vi arbejder for et moderne og tillidsvækkende arbejdsskadesystem som forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. Ved at træffe en uafhængig og korrekt afgørelse, når mennesker rammes af en arbejdsskade, bidrager vi til, at de hurtigst muligt kommer videre i livet.

Hvert år træffer vi mere end 100.000 afgørelser, og vi ved, at hver eneste afgørelse har stor betydning for det menneske, som er kommet til skade. På et vidensbaseret og fagligt grundlag arbejder vi seriøst med alle faser af en arbejdsskadesag, og det bringer os i kontakt med borgere, arbejdsgivere, fagforeninger, læger, advokater og forsikringsselskaber.

Du kan læse mere om os på www.aes.dk

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvaret for behandling af arbejdsskadesager, hvor Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for lovgivningen og politikudviklingen på området. Derfor arbejder vi naturligt tæt sammen om arbejdsskadeområdet i Danmark. Du ansættes af Beskæftigelsesministeriet og samtidig udlånt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i ATP.

Du kan læse mere om Beskæftigelsesministeriet på www.bm.dk    

Bliv ekspert i behandling af arbejdsskadesager
Center for Arbejdsskader i Nuuk er en del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i Danmark, og behandler hvert år omkring 900 erstatningssager. Herudover har vi en lang række tværgående og generelle opgaver. Vi administrerer blandt andet Gruppeforsikringen, som er en arbejdsskadeforsikring for fiskere, fangere og fåreholdere.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med, at:

  • indhente alle nødvendige oplysninger til en sag, så der kan træffes afgørelse på et oplyst grundlag
  • træffe afgørelser i henhold til arbejdsskadeloven
  • vejlede borgere og interessenter både skriftligt og mundtligt
  • deltage i lovgivningsarbejde og notatskrivning
  • foretage juridisk sparring med vores kommunikationsmedarbejder vedrørende udarbejdelse af informationsmateriale

Bliv vores nye kollega

Vi forventer, at du:

  • er cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • kan formulere dig kort og præcist
  • er produktiv og kan håndtere et stort sagspres
  • er god til at skabe overblik, er effektiv, fleksibel og engageret
  • er god til at tage ansvar og træffe beslutninger
  • er en stærk formidler, og at du har lyst til at holde oplæg om arbejdsskadeloven
  • har flair for IT
  • trives i en travl og uforudsigelig hverdag

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring, men nyuddannede kan også komme i betragtning.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til grønlandsk kultur. Det er ydermere en fordel at du forstår og taler grønlandsk, men det er ikke et krav.

Vi finder løsninger sammen

Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger. Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 3 år. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt.

Du bliver ansat af Beskæftigelsesministeriet og samtidig udlånt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i ATP.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesfrirejser samt bohaveflytning, sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst for akademikere i den danske stats tjeneste i Grønland. Det bemærkes, at det vil være muligt at forhandle kvalifikationstillæg.

Den ugentlige arbejdstid i Grønland er 40 timer. Der anvises personalebolig i Nuuk til stillingen.

Nuuk byder på mange fritidsaktiviteter, som for eksempel kulturhus, biograf, svømmehal, fitness center, cafeer og diverse foreninger. Naturen omkring Nuuk byder samtidig på alpin ski, golfbane samt mulighed for kajaksejlads, vandring og en masse øvrige fritidsaktiviteter for den aktive.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef, Kristina Nordby på tlf.nr. +299 539452 eller på mail knr@aes.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig, Camilla Lund Mellin i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5233.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er et genopslag.

Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning med angivelse af din motivation for at arbejde i Grønland, cv og eksamenspapirer senest torsdag den 12. januar 2017.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 i Danmark. For eventuelle ansøgere bosiddende i Grønland gennemføres samtalerne via Skype.

Der vil indgå tests i rekrutteringsforløbet.

 

Link til ansøgningsmodul: