Gå til hovedindhold
92

Dette jobopslag er udløbet

Marketingchef

Grønlands nationale luftfartsselskab, Air Greenland, søger snarest en Marketingchef til hovedkontoret i Nuuk. Med reference til den kommercielle direktør er du ansvarlig for virksomhedens marketingaktiviteter, både online og offline. I tæt samarbejde med de kommercielle afdelinger planlægger, eksekverer og følger du på op på resultaterne af marketingplanerne.

 

Afdelingen består, udover marketingchefen, af 4 fuldtidsansatte medarbejdere og 2 elever på deltid, som tilsammen løser en bred vifte af opgaver. Marketingafdelingen er ansvarlig for selskabets overordnede markedsføring i og udenfor Grønland. Herunder selskabets hjemmeside, markedsføring på sociale medier, online-salg, visuelle identitet, nyhedsbreve, inflight-magasin, sponsorater og produktion af materialer til messer og indkøb af reklameartikler. Herudover er afdelingen ansvarlig for markeds- og kundeanalyser, måling af kundetilfredshed og markedsovervågning.

 

Stillingen:

Marketingchefen definerer, i tæt samarbejde med den kommercielle direktør og andre centrale interessenter, selskabets ønskede profil og image samt marketingmixet ift. at markedsføre selskabets produkter bedst muligt. Marketingchefen leder og udvikler Air Greenlands samlede marketingaktiviteter på såvel strategisk som operationelt plan med fokus og indsigt i de muligheder, der ligger i digitale løsninger, sociale medier og nye platforme. I markertingsafdelingen ligger  kundeundersøgelser, og der er  et tæt samarbejde med salgs, - og kommunikationsafdelingen.

 

Ansvarsområder:

Produktion af content og storytelling, der harmonerer med virksomhedens strategi, produkter og brand

Strategisk og operationel markedsføring og markedskontakt

Ansvarlig for taktisk og strategisk koordinering i den kommercielle organisation

Selskabets hjemmeside og online-salg

Kontakt med grafikere, reklamebureauer, PR-bureauer m.fl.

Udarbejdelse af årshjul, kampagner, online nyhedsbreve,  mm.

Ansvarlig for selskabets sponsorater og sponsorpolicy

Ansvarlig for Air Greenlands digitale profil, herunder profil og ageren på sociale medier, etc.

Udvikling og implementering af selvbetjeningsløsninger, der sikrer flere tilfredse kunder

Koordinering af koncepter med datterselskaberne

Personaleledelse og projektledelse

Budgetansvarlig

 

Profil:

Vi forestiller os, at:

Du har solid erfaring indenfor markedsføring, både trykte og elektroniske medier.

Du har erfaring med online-salg, digital markedsføring og tænker naturligt i digitale løsninger.

Du er selvstændig, fremadsynet og har et stort drive

Du har en relevant uddannelse

Du har selvstændigt udviklet, planlagt og gennemført markedsføringsaktiviteter med succes, og er nu klar til selvstændigt at stå med det fulde ansvar

Du har analytisk tilgang til dine opgaver, er kontaktskabende og god til at kommunikere i skrift og tale, gerne på både grønlandsk, dansk og engelsk.

Du motiveres af at få et selvstændigt ansvar og trives med at skulle drive og udvikle marketingfunktionen til et strategisk niveau

Du er fleksibel og god til at samarbejde på tværs af områder

Du kan træffe beslutninger og har erfaring med ledelse

Du trives med at arbejde på tværs af organisationer og forstår at håndtere mange forskellige interessenter

Du evner at lytte og forstå og samtidig udfordre dem, du arbejder sammen med konstruktivt

Du tager initiativ og tænker altid i, hvordan du kan forbedre og optimere eksisterende løsninger

 

Vi tilbyder:

Aflønning i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

 

Du kan indhente yderligere oplysninger hos Chief Commercial Officer, Maliina Abelsen på mabelsen@airgreenland.gl

 

Ansøgning med relevante oplysninger/papirer bedes sendt senest den 20. januar 2017 via Air Greenlands hjemmeside https://www.airgreenland.dk/om-os/job-og-uddannelse/stillingsopslag?VID=2016-6

 

Air Greenland har en stolt tradition for at forstå de særlige behov Grønland har til luftfart. Virksomheden servicerer Grønlands befolkning, turister og erhvervskunder under de forhold, som naturen og afstanden mellem byer og bygder skaber. Dette gør virksomheden til et af verdens mest komplekse luftfartselskaber. Virksomhedens ca. 550 ansatte bidrager til en omsætning på 1,2 mia. kr. årligt, hvilket udgør 15 % af Grønlands BNP. Ca. 75 % af de ansatte har arbejdsplads i Nuuk, resterende langs kysten og i København. Grønlandsk er Air Greenlands førstesprog, hernæst kommer dansk og engelsk.       

 

Har du spørgsmål til stillingen, eventuelt vedrørende arbejdspladsen eller fysiske forhold, er du meget velkommen til at kontakte HR afdelingen på mail hr@airgreenland.gl eller telefon 343201.