Gå til hovedindhold
98

Dette jobopslag er udløbet

Salgskonsulent til STOK Poortuut K/S i Nuuk

Brænder du for relationssalg og professionel rådgivning? Ønsker du at udvikle dit salgstalent i nye omgivelser med gode karrieremuligheder? Så kan du være den rette kandidat til nyoprettet stilling som salgskonsulent til STOK Poortuut K/S i Nuuk.

 

STOK er førende leverandør af emballageløsninger og har specialiseret sig i smartere måder at pakke på. Der er løsninger til alt fra den mindre webshop til den produktionstunge virksomhed.

 

Stok Poortuut K/S betjener kunder i den arktiske region – Canada, Grønland, Island og Færøerne ud fra basen i Nuuk. Kundekredsen består af f.eks. fiskefabrikker, havgående trawlere og virksomheder indenfor mange andre områder.

 

Med direkte reference til adm. direktør bliver din primære opgave at udvikle salget med udgangspunkt fra kontoret i Nuuk. Du får 4 kolleger lokalt, der er vant til at løfte i flok og hjælpe hinanden.

Der forventes cirka 50-60 rejsedage / år fordelt over det meste af Grønland.

 

Som salgskonsulent bliver dine primære opgaver:

  • Udbygge relationerne til STOK’s eksisterende kunder, som du skal pleje og styrke mersalget hos
  • Gennem en vedvarende salgsindsats opbygge nye relationer med potentielle kunder i hele Grønland, hvor du beviser dit talent for godt købmandskab og professionel behovsafdækning
  • Deltage i den daglige drift af kontoret (fx lagersalg, administrative opgaver mv.)
  • Sparring med bl.a. adm. direktør omkring udbygning af salgsstruktur, salgsstrategi, o.l.

 

Attraktive rammer for din videre salgskarriere

STOK Poortuut K/S tilbyder bl.a.:

  • Solid oplæring og uddannelse i både Nuuk samt på STOK Emballage’s hovedkontor på Fyn
  • Et job i en af emballagebranchens mest attraktive koncerner med store muligheder for din videre faglige og personlige udvikling
  • Konkrete planer om øget ansvar i takt med at du er klar til dette
  • Lejlighedsvise fabriksbesøg i Danmark
  • Et tæt samarbejde i et stærkt team, der løfter i flok
  • Mulighed for at byde ind ift. virksomhedens fremtidige salgsstruktur og salgsstrategi
  • Konkurrencedygtig lønpakke med god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil, fri telefon og internet, mv.

 

For kandidater med nuværende bopæl uden for Nuuk kan feriefrirejse, personalebolig,  tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning eventuelt indgå i kontraktdialog.

 

Salgstalent med flair for relationssalg

Den ideelle kandidat har følgende profil:

  • Erfaring med salgsarbejde og flair for relationssalg
  • Evner en solid behovsafdækning, er vedholdende og formår at lukke salget
  • Har formentlig taget en handelsuddannelse eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, og desuden meget gerne grønlandsk
  • Har du pt bopæl i Nuuk og allerede opbygget et vist netværk vil det være et ekstra plus
  • Har gode IT-kompetencer (der bruges MS Office samt C5 til lagerstyring og fakturering)
  • Er en ansvarsbevidst person, der evner at træffe beslutninger
  • Er udadvendt og relationsskabende
  • Har en praktisk tilgang med en rummelig og fleksibel attitude

Der er tale om en fuldtidsstilling med 40/timer om ugen primært placeret mandag-fredage inden for tidsrummet 0800-1700. Overarbejde kan forekomme. Opstart snarest muligt efter nærmere aftale.

 

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV samt din motiverede ansøgning.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns Mads Jakobsen på mads.jakobsen@hartmanns.dk eller mobil +45 4121 1326.

 

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

 

Firmainfo:

STOK Poortuut K/S blev grundlagt i 2015 og er nyligt flyttet ind i ny lokation i Nuuk, pt. med 5 ansatte.

STOK Poortuut K/S betjener med udgangspunkt fra Nuuk hele den arktiske region.

STOK koncernen blev grundlagt i 1978, er førende leverandør af emballageløsninger og har i dag totalt 110 medarbejdere i Danmark, Polen & Grønland.