Gå til hovedindhold
111

Dette jobopslag er udløbet

Cheflæge søges til Grønlands Sundhedsvæsen

Har du det faglige og ledelsesmæssige engagement til at stå i spidsen for udviklingen af det grønlandske sundhedsvæsen? Vi har en stilling som cheflæge ledig pr. 1. maj 2017 eller efter aftale.

Cheflægen er medlem af Sundhedsledelsen, som består af 1 styrelseschef, 1 cheflæge og 1 chefsygeplejerske. Som cheflæge har du det overordnede lægefaglige, ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for driften samt udviklingen og koordineringen af forebyggelsesindsats og sundhedsfremme. Styrelseschefen har det endelige driftsmæssige og økonomiske ansvar over for Departementet for Sundhed.

Du arbejder på flere niveauer i Sundhedsvæsenet fra det politisk strategiske til det operative. Du vil være den primære drivkraft i udviklingen af telemedicin og sikring af den nødvendige registrering af sundhedsvæsenets aktivitet og kvalitet.

Faglighed
Du er som ny cheflæge speciallæge, gerne med praktisk sundhedsfaglig erfaring fra såvel primær- som sekundærsektor. Du skal være primus motor i koordineringen af sundhedsvæsenet, hvorfor en stærk faglig profil og betydelig ledelseserfaring er påkrævet. Du har indsigt i og gerne erfaring fra det grønlandske sundhedssystem med dets særlige faglige og logistiske udfordringer.

Personlighed
Du skal sammen med de to andre medlemmer af Sundhedsledelsen udgøre en visionær og handlekraftig ledelse. Du har et positivt perspektiv på sundhedsvæsnets udvikling og ser kreative løsninger som en mulighed for at skabe mere effektivitet og kvalitet til gavn for den grønlandske befolkning.

Du forstår at agere i et multi-interessent miljø tæt på det politiske system. Du har lyst til ledelse såvel opadtil som nedadtil, med stærkt fokus på tværfaglige løsninger af opgaverne. Du har en høj personlig integritet og stærke kommunikative og analytiske evner. Det er vigtigt, at du også er holdspiller.

Vi tilbyder
Som cheflæge vil du få mulighed for at udfordre din faglighed og dine lederkompetencer under ganske særlige og attraktive vilkår. Cheflægen er sammen med sundhedsledelsen en yderst central spiller i de igangværende reformer og har stor indflydelse på fremtidssikringen af det grønlandske sundhedsvæsen. Cheflægen er som ansat i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse dybt involveret i det politisk strategiske arbejde. For den rette profil tilbyder vi unik faglig og personlig udfordring og udvikling i et spændende multikulturelt sundhedsvæsen i fremdrift.

Vilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og Lægeforeningen. Der er mulighed for åremålsansættelse. Der stilles bolig til rådighed efter gældende regler samt efteruddannelsesmuligheder.

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.
Ansøgningsskema og vejledning hentes på:  http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation,-anerkendelser-og-selvstaendigt-virke/soeg-autorisation-udenlandsk-uddannet

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at der skal søges arbejdes-og opholds tilladelse. Ansøgning kan ske på følgende link https://www.nyidanmark.dk/da-dk/spoergsmaal_og_svar/generelt/ophold_groenland_og_faeroeerne.htm

Ansøgning
Ansøgning med CV sendes til PERSONALE@PEQQIK.GL, senest mandag den 16. januar 2017 kl. 12:00 grønlandsk tid. Ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo januar 2017.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til nuværende Cheflæge Anne-Marie Grell Ulrik på GL tlf.: +299 34 43 93 eller mail: AMU@PEQQIK.GL og HR Chef Rudolf Heilmann på GL tlf.: +299 34 48 97 eller mail: ROHE@PEQQIK.GL

Funktionsbeskrivelse kan ligeledes rekvireres hos HR Chefen.

Du kan læse mere om Departement for Sundhed, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse og om Sundhedsvæsnet på www.nanoq.gl, www.peqqik.gl samt www.gjob.gl