Gå til hovedindhold
111

Iserit A/S søger en Anlægschef til Nuuk

Er du en motiverende leder, der har fokus på forebyggende og videreudvikling af processer samt standarder for vedligeholdelse?

 

Iserit A/S søger en yderst kompetent Anlægschef, som er daglig leder af vores tekniske team bestående af 2 Teknikere i Nuuk, 2 tekniske medarbejdere i Paamiut og 4 tekniske medarbejdere i Tasiilaq, og derudover skal bistå i et tæt dagligt samarbejde med Driftslederen og de dertilhørende 5 Inspektører i Nuuk. Anlægschefen skal have indgående kendskab DV-planlægning, teknisk drift, byggesagsstyring og projektering, Excel og gerne kendskab til EGBolig.

 

Iserit A/S har 30 engagerede medarbejdere fordelt på vores 3 kontorer. Vi har et meget tæt samarbejde afdelingerne og kontorerne imellem, og vi søger derfor den rette kollega, som kan indgå i vores organisation med faglig dygtighed, og som evner at samarbejde på tværs af faglige skel.

 

Anlægschefen refererer direkte til Direktøren, og er samtidig medlem af ledergruppen, som har til opgave at udvikle organisationen, og gøre medarbejdere omstillingsparate til de fremtidige nye opgaver og forretningsområder, vi står overfor.

 

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:

 

  • Sikre at bygningsmæssige og vedligeholdelsesopgaver samt renovation løbende udføres tilfredsstillende.
  • Budgetlægning og periodisk budgetkontrol for alle boligafdelingerne.
  • Foretage tilstandsvurdering af anlægs-, bygnings- og installationsmæssige forhold til brug for ajourføring af DV-planen, samt udarbejde, implementering og tilbudsafhentning af DV-planer.
  • Foretage udbud og mindre projekteringsopgaver.
  • Planlægge selskabets større vedligeholdelsesopgaver.
  • Udvikle og deltage i projekter planlagt med ekstern bygherre.
  • Forestå planlægning, tilsyn og kontrol af nybyggeri (byggesagsstyring).
  • Forestå attestering af fakturaer og kontrol af prisaftaler, samt vurdering af arbejdskvalitet og omfang.
  • Sikre et højt informationsniveau, samt at arbejdet i afdelingerne udføres på et højt serviceniveau og udefra administrationens retningslinjer og vejledninger.
  • Udarbejde, implementere og følge op på instrukser og vejledninger på det tekniske område.
  • Daglig tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaver i samarbejde med Teknisk Afdeling.
  • Sikre at kontakten til beboerne foregår i en servicepræget og beboervenlig atmosfære. At beboere, afdelingsbestyrelser og medarbejder i afdelingen er korrekt informeret om drifts- og vedligeholdelsesarbejder, som kan have indflydelse på lejemål og afdelinger.
  • Rapportering til Direktøren om alle forhold for ejendommens drift og økonomi og koordinere planlagte arbejder i henhold til DV-plan.
  • Ledelse af medarbejdere i afdelingen samt sparing til den øvrige ledelse.

 

Vi forventer at du:

  • Har en uddannelse som ingeniør eller anden relevant uddannelse.
  • Har praktisk erfaring fra tilsvarende job, gerne i en boligorganisation.
  • Er god til at kommunikere på alle niveauer, både mundtlig og skriftligt.
  • Har erfaring med personaleledelse og arbejdsplanlægning.
  • Forstår at motivere og engagere dine medarbejdere.

 

Personlige egenskaber:

Den rette person er initiativrig og kan fungere på en til tider meget travl arbejdsplads, hvor der stilles store krav til overblikket og det personlige overskud. Du skal evne at motivere og inspirere dine medarbejdere og kunne samarbejde på tværs af fag i en mindre organisation. Jobbet kræver også et skarpt blik for holdbare og konstruktive løsninger på både tekniske og administrative udfordringer, samt en udpræget serviceorienteret holdning til alle kunder. Kendskab til Grønland og det grønlandske sprog vil være en fordel, men ikke en betingelse.

 

Vi tilbyder:

  • En attraktiv arbejdsplads og et ansvarsfuldt og selvstændigt job, med varierende arbejdsopgaver, som vil udfordre dig på kort og lang sigt.
  • Faglig og personlig udvikling.
  • En konkurrencedygtig løn og pensionsordning der modsvarer dine kvalifikationer.
  • En personalebolig, for hvilken der betales depositum, husleje mv. efter de gældende regler.

 

Tiltrædelse pr. 1. januar 2019 eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette kollega.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos Direktør Torben Kortegaard på telefon +299 36 30 01 og mail tok@iserit.gl eller til HR Chef, Betina B. Nornild tlf.: + 299 36 30 08 / mail: beb@iserit.gl. Se også stillingsopslaget på vores hjemmeside: www.iserit.gl

 

Send din ansøgning vedlagt CV, dokumentation for uddannelse, samt referencer m.v. mærket med ”Ansøgning – Anlægschef”

 

Iserit A/S                                              

Postboks 1539                                       

Mail: job@iserit.gl             

                  

Ansøgningsfrist: Fredag d. 23. november 2018

 

Klik evt. ind på www.iserit.gl for yderligere oplysninger om Iserit A/S.