Gå til hovedindhold
111

Dette jobopslag er udløbet

Klinikassistent til tandplejen i Nuuk

Er du stabil og leverer du resultater af høj kvalitet? Så er det dig, som vi søger.

 

Du får et spændende job hvor du hurtigt udvikler både dine faglige og personlige kompetencer samt får værdifuld erfaring. Tandplejen i Grønland byder nemlig på forskelligartede udfordringer, da du vil møde mange patienter i alle aldre med forskellige behov.

 

Den forebyggende og opsøgende indsats prioriteres højt, og derfor har vi også et tæt samarbejde med både forældre og børn i byen. Her er god mulighed for medinddragelse i tilrettelæggelsen af det opsøgende arbejde.

 

Ligeledes er kvaliteten i vores arbejde afgørende for patienten, hvorfor vi følger klare procedurer og retningslinjer, som skaber tryghed og ensartet arbejdsgange. Herudover samarbejder og sparrer vi hele tiden om at effektivisere og udvikle arbejdspladsen med fokus på at løfte kvalitet og service.

 

Hvem er vi?

Du får engagerede og dygtige kollegaer, som brænder for at gøre en forskel. Vi engagerer os i hinanden både fagligt og socialt. Humor fylder meget i vores hverdag, og derfor ser vi også gerne at du bidrager med det positive humor, smil og latter. Vi sikrer naturligvis også en grundig introduktion.

 

Hvem er du?

  • Trives blandt andre mennesker i alle aldersgrupper
  • Dobbeltsproget grønlandsk/dansk
  • Fleksibel og gode samarbejdsevner
  • Som person er du stabil, imødekommende og omhyggelig

 

Nuuk

I Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. Om vinteren er nordlys en del af din hverdag, ligesom du også kan stå på både langrend og alpin ski. Om sommeren er dagene lange og fritiden kan bruges på at vandre eller du kan sejle ind i fjorden og fiske, se sæler og hvaler.

 

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.dk/Sogjob/opfordret-ansogning?VID=201810513)

 

Ansøgningsfrist: 19. november 2018

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved chefdistriktstandlæge Sabina Eugenius på tlf. (+299) 34 84 43 eller på e-mail: SAEU@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Gitte Johnsen Lynge på tlf. +299 34 42 15 eller på e-mail: GIJO@PEQQIK.GL
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.