Gå til hovedindhold
111

Portørredder til Nanortalik Sundhedscenteret

Trives du blandt andre mennesker og brænder du for at hjælpe andre?

 

Som portørredder får du en spændende hverdag med ansvar, da du repræsenterer frontpersonale på sundhedscenteret. Det er vigtigt at du er bevidst herom, da du ofte er den første som møder patienten.

 

Du kan forvente et job med spændende og akutte opgaver. Du er i dialog med mange mennesker, hvor både dine faglige og sociale kompetencer er vigtige.

 

Foruden sundhedspersonalet på sundhedscenteret, så har du én kollega i portørstaben. Din ugentlige arbejdstid er 40 timer, og du vil indgå i beredskabet med hjemmevagt på tilkald.

 

Hvem er vi?

Du bliver del af et lille sundhedscenter med engagerede og hjælpsomme kollegaer. Vi er afhængige af hinandens kompetencer for at få ting til at lykkedes. Derfor er samarbejde og kommunikation en vigtig del af vores hverdag, og noget som vi er gode til.

 

Vi sikrer naturligvis en god introduktion, hvor din portørkollega vil introducere dig til hverdagens opgaver og rutiner.

 

Hvem er du?

  • Trives blandt andre mennesker og gode samarbejdsevner
  • Stabil og engageret i dit arbejde
  • Hjælpsom og motiveres af nye opgaver
  • Dobbeltsproget grønlandsk/dansk samt har kørekort
  • Som person er du nærværende, rolig og ansvarsbevidst

 

Nanortalik

I Nanortalik vil du opleve lodrette fjeldvægge og være tæt på uendelige fjorde, hvilket giver rig mulighed for sejlads og fiskeri. Om sommeren kommer drivisen fra Østgrønland tæt på byen, hvilket skaber et smukt landskab foran dit hjem. Her kan en storslået natur opleves både på havet, men også på vandreture i fjeldene eller ind i kystens skærgårde.

 

Tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter aftale

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.dk/Sogjob/opfordret-ansogning?VID=201810507)

 

Ansøgningsfrist: 24. november 2018

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen på tlf. (+299) 64 76 21 eller på e-mail: IKC@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Erik Egede på tlf. +299 34 46 81 eller på e-mail: EREG@PEQQIK.GL
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.