Gå til hovedindhold
111

Dette jobopslag er udløbet

Morgenfrisk sundhedsmedhjælper til Dronning Ingrids Hospital

 

Er du morgenmenneske med god energi? Så er denne stilling noget for dig.

 

Du får et job med mange spændende opgaver og faglig udvikling. Vi arbejder inden for mange speciale, og derfor vil du også møde mange patienter med forskellige behov.

 

Din ugentlige arbejdstid er 20 timer med fast morgenvagt fra kl. 6.30 til 10.30. Du har en vigtig rolle i arbejdet på at klargøre operationspatienter, hjælpe med at give patienten morgenmad samt hjælpe patienten ved behov.

 

Hvem er vi?

Du bliver del af en dynamisk og kreativ afdeling hvor samarbejdet og vores faglige viden er afgørende for vores succes. Vi samarbejder både på tværs af faggrupper og kulturer, f.eks. har vi lige nu grønlandsk, dansk og filippinsk personale. Vi sikrer naturligvis en grundig introduktion, så du kan løfte dine opgaver med den høje kvalitet som kendetegner vores afdeling.

 

Kirurgisk afdeling, K1, modtager og behandler primært ortopædkirurgiske patienter med akutte, subakutte og elektive forløb fra hele kysten, men har også patienter indenfor knæ og hofte, øre-næse-hals, tand og kæbe, samt sårpleje.

 

Hvem er du?

  • Udpræget morgenmenneske med god energi
  • Kendskab til IT på brugerniveau
  • Gode samarbejdsevner og fleksibel arbejdstilgang
  • Som person er du stabil, imødekommende og handlekraftig

 

Nuuk

I Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. Om vinteren er nordlys en del af din hverdag og du kan også stå på både langrend og alpin ski. Om sommeren er dagene lange og fritiden kan bruges på at vandre eller du kan sejle ind i fjorden og fiske, se sæler og hvaler.

 

Tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter aftale.

Stillingen tilbydes som et vikariat på tre måneder med mulighed for forlængelse

 

Der stilles ikke bolig til rådighed til stillingen.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.dk/Sogjob/opfordret-ansogning?VID=201810505)

 

Ansøgningsfrist: 19. november 2018

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske på tlf. (+299) 34 48 67 eller på e-mail: DOMJ@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Aqqaluk Jørgensen på tlf. +299 34 42 14 eller på e-mail: AQQJ@PEQQIK.GL
 

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.