Gå til hovedindhold
82

Dette jobopslag er udløbet

Departementet for Natur, Miljø og Forskning søger ministersekretær

Et spændende, dynamisk job, hvor du skal fungere som bindeled mellem det politiske og administrative niveau på samtlige af departementets ressortområder.
 
Stillingen som ministersekretær for Naalakkersuisoq er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
 
Ministersekretærens opgaver:

  • Medvirke til at sikre, at medlemmet af Naalakkersuisut får den bedst mulige service og kvalificerede oplæg til brug for den politiske proces på ressortområdet.
  • Yde bistand til politikformulering og -formidling.
  • Bidrage aktivt til, at medlemmet af Naalakkersuisut kan leve op til sit ministeransvar.
  • I samarbejde med departementschefen at koordinere de opgaver for medlemmet af Naalakkersuisut, der kræver sagsbehandling i fagafdelingerne.
  • Medvirke til at forberede udkast til taler, breve, pressemeddelelser m.v. for medlemmet af Naalakkersuisut.
  • Planlægge og forberede medlemmet af Naalakkersuisuts møder og tjenesterejser.
  • Servicere medlemmet af Naalakkersuisut med aftalestyring og andre opgaver af praktisk karakter m.v., herunder beslutningsreferat fra medlemmet af Naalakkersuisuts diverse møder.
  • Mindre oversættelsesopgaver.
  • Kontaktperson for henvendelser udefra til medlemmet af Naalakkersuisut. 
  • Der er nogen rejseaktivitet og til tider et stort arbejdspres knyttet til stillingen.

Sekretæren skal være indstillet på at indgå i løsning af departementets øvrige opgaver, når vedkommende ikke servicerer medlemmet af Naalakkersuisut.

Kvalifikationer:

  • Indgående kendskab til grønlandske samfundsforhold og enten en akademisk eller anden relevant uddannelse.
  • Erfaring med politisk eller andet organisatorisk arbejde.
  • Gode sprogkundskaber i skrift og tale.
  • God til at koordinere, samarbejde og udvise fleksibilitet - selv i pressede situationer.
  • God til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt.
  • God ordenssans.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til: til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på ansættelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
 
Det indebærer at der ud over den overenskomstmæssige løn kan ydes et ministersekretærtillæg på kr. 6.800,00 pr. måned og at der er en rådighedsforpligtigelse på 60 timer pr. kvartal.
 
For ansøgere, der ikke er dækket af en overenskomst, vil ansættelse ske på individuelt kontrakt.
 
Arbejdstiden er 40 timer om ugen, jf. dog om rådighedsforpligtigelse.
 
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.
 
Vil du vide mere? 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef i Service, Økonomi og Personale Paninnguaq Clasen på tlf.: 345416.
 
Ønsker du yderligere information om Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl.

Ansøgningen vedlagt CV, eksamensbevis med mere skal sendes via linket på denne side. Vi modtager ikke e-mails.
 
Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 9. november 2018. Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning