Gå til hovedindhold
104

Udviklingsorienteret afdelingsleder med lyst til lederrollen

Har du flair for ledelse af teknikere?

Kan du tage ansvar?

 

TELE-POST er i fuld gang med at udbygge vores radiokæder, så internet og mobilnetværk bliver endnu hurtigere – en vigtig og udfordrende opgave, som du kan sætte dit præg på – samt tage dig ud på helikopterture til højfjeldet.

 

VIRKSOMHEDEN 

TELE-POST servicerer Grønlands indbyggere med telekommunikation, IT og postvirksomhed. Med den nyeste teknologi på området betyder det, at langt de fleste bygder har internet og telefonisk forbindelse til omverdenen. Som del af en ny udviklingsstrategi er TELE-POST i gang med en række spændende og nye IT-projekter, hvor teletransmissionen skal optimeres over hele Grønland.

 

STILLINGEN

TELE-POST tæller i alt 460 medarbejdere, og du bliver en del af transmissions- og infrastrukturafdelingen på 35 medarbejdere. Du bliver afdelingsleder for transmissionsteamet på i alt 13 teknikere, som er fordelt i Nuuk, Syd- og Nordgrønland. Her får du en vigtig rolle i at koordinere indsatsen med at drive og udbygge vores radiokædesystemer, samt andre transmissionsplatforme, såsom Satellitforbindelser, V-SAT og søkabelforbindelser.

 

Størstedelen af din tid tilbringer du på kontoret i Nuuk, og godt 15 % af tiden er du med ude på besøg på nogle af vores 60 radiokædelinksstationer. Turen foregår i helikopter, og du og teknikerne kommer med ud på fjeldtoppene, hvor din opgave er at få den barske natur og teknikken til at spille sammen.

 

Du skal have det store overblik over Transmissionsområdet, hvilket betyder, at:

 

  • Du er personaleansvarlig for afdelingens 13 teknikere fordelt i Nuuk, Aasiaat, Qaqortoq, Tasiilaq og Upernavik, hvor der er 2 værkstedsledere i Aasiaat og Qaqortoq.
  • Du er budget- og økonomiansvarlig for afdelingen og tilknyttede projekter.
  • Du har ansvaret for en høj oppetid for transmissionssystemerne, så TELE–POST kan sikre stabile leverancer af vores produkter.
  • Være en del af udviklingen af Transmissionsområdet, i tæt samarbejde med transmissions ledergruppe, projektledere og teknikere.

 

PERSONEN

Det er vigtigt, at du har stærke people skills og formår at udtrykke dine forventninger til de forskellige involverede interessenter både i og uden for afdelingen. Samtidig har du en god forståelse for alle områdets systemer, og du sætter en ære i at opretholde oppetiden for systemerne.

 

Derudover ser vi gerne, at du:

  • er uddannet ingeniør eller lignende og har en stærk teknisk forståelse
  • har nogle års erfaring fra en lignende stilling - gerne fra telebranchen
  • har forståelse for IP, Cisco, radiokædelinks og søkabel-/satellitforbindelser samt kendskab til el-teknik – men det er ikke et krav
  • kendskab til budgethåndtering samt budgetplanlægning
  • taler dansk og engelsk – det er en fordel, men ikke et krav, at du kan grønlandsk.

 

ANSØGNING 

Da vi løbende vurderer indkommende ansøgninger, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Du kan søge stillingen her. Skulle du have spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Klaus Bendixen på 60 20 45 46 eller kb@scr.dk