Gå til hovedindhold
105

GUX-teamet søger systematisk kollega til optimering af driftsopgaverne (Barselsvikar)

Vil du være med til at skabe en endnu bedre gymnasial uddannelse for landets ungdom? Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke har nemlig brug for en barselsvikar, da en af vores gode kollegaer går på barsel. 
 
Tiltrædelsesdato er 1. december eller snarest muligt derefter.
 
Om stillingen
 
Den gymnasiale uddannelse (GUX) er i konstant udvikling. Der arbejdes hele tiden på at forbedre og udvikle alle dele af uddannelsesområdet, så elevers, læreres og skolernes resultater og muligheder øges. Gymnasieteamet i departementet arbejder tæt sammen med de fire gymnasiale skoler og andre relevante parter for at sikre denne udvikling.
 
Da en af vores gode kollegaer skal på barsel til januar, så søger Departementet derfor en fremsynet barselsvikar til at sikre arbejdet med driften af området og være med til at skabe udvikling i arbejdsgangene og systemerne, der vedrører den gymnasiale uddannelse og samarbejdsparterne. Barselvikariatet vil være på 10 måneder med mulighed for forlængelse.
 
Hovedansvarsopgaverne vil være:

  • Arbejde med den daglige administration og drift af uddannelserne
  • Udvikle, drifte og optimere sagsgange og procedurer i forbindelse med eksamensafvikling og optag 
  • Arrangere og koordinere centrale efteruddannelsesaktiviteter for gymnasieskolerne
  • Deltage i den løbende evaluering af uddannelsen og arbejdsprocesserne
  • Samarbejde med fagkonsulenterne på området
  • Sikre koordinationen af Departementets opgaver mht. scholarships til UWC – united world colleges
  • Sørge for og udarbejde information, vejledninger og procedurer om uddannelserne udadtil
  • Være med til at sikre arbejdet i forhold til Naalakkersuisut/Inatsisartut
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med uddannelsen

 
 
Vi forventer, at du har:

  • har en relevant faglig baggrund, gerne med en højere videregående uddannelse
  • kender til de gymnasiale uddannelser og uddannelsesområdet generelt
  • har et godt kendskab til samfundet
  • har overblik og kan arbejde under tidspres
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan arbejde systematisk og organiseret
  • kan fremskaffe og vurdere relevante data
  • er i stand til at samle trådene i en kompleks proces
  • har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner

 
Løn - og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
 
Arbejdstiden er 40 timer pr. uge
 
 
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
 
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Undervisningsinspektør Lotte Kjær, tlf. +299 345723, e-mail lokj@nanoq.gl.
 
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl, under Job.
 
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 24/10 - 2018, kl. 12.00.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning