Gå til hovedindhold
104

Dette jobopslag er udløbet

GUX-Aasiaat søger barselsvikar for AC fuldmægtig

GUX Aasiaat søger tidsbegrænset barselsvikar fra 01.11.2018 frem til 09.08.2019.

Grønlands nordligste gymnasium, med cirka 350 elever og 50 ansatte.
Til skolens administration mangler vi netop nu en barselsvikar for AC fuldmægtig, som tilknyttes skolens ledelse.
I samarbejde med skolens Serviceleder skal barselsvikaren varetage en række opgaver. Herunder forestår en række opgaver i tilknytning til skolens mange kollegier.
Endvidere skal barselsvikaren varetage repræsentationsopgaver på vegne af skolen, så som modtagelse og indkvartering af eksterne besøgende, herunder tilsynsførende, censorer og øvrige gæster. I samarbejde med andet relevant personale indgår planlægning og afvikling af større arrangementer i og uden for skolen, eksempelvis dimissionsfest og netværksture. I tilknytning til ovenstående skal barselsvikaren ligeledes søge relevante fonde.    
Vores fuldmægtig indgår endvidere i daglig sparring med både lærer- og elevgruppen om afholdelse af mindre elevstyrrede eller lærerstyrrede arrangementer, hvor opgaven består i at være tovholder og kontaktperson til eksterne interessenter. Her kan der både være tale om nye arrangementer eller årligt tilbagevendende så som gallafest og sneskulpturfestival.
Der ligger en væsentlig opgave i forhold til elevfravær. Opgaven som sekretær for skolens sikkerhedsudvalg er ligeledes knyttet til vores nye fuldmægtig, ligesom der vil være en lang række ad hoc opgaver.
Skolen er under stadig forandring, og derfor vil opgaveporteføljen forandres løbende.

For at løse disse opgaver er nødvendigt, at barselsvikaren:  

  • har en akademisk uddannelse
  • har kendskab til administrative rutiner
  • er i stand til at indgå i samarbejde med en bred kreds af ledere og kolleger
  • er initiativrig og sætter din faglighed i spil  

Stillingen ønskes besat 1.november 2018 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Oplysninger om stillingen kan indhentes hos:
Rektor Dorthie Siegstad på dorthie@gux-aasiaat.gl , tlf. +299 56 01 46
 Ansøgere vil løbende blive indkaldt til samtale.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning