Gå til hovedindhold
102

Dette jobopslag er udløbet

Visit Greenland A/S søger en Webredaktør

Visit Greenland A/S, Grønlands nationale turistråd som er ejet 100% af Grønlands Selvstyre, søger en webredaktør, der kan opdatere vores hjemmesider med relevant information og skrive indhold, der vækker både turisters og turismeoperatørers interesse.


Visit Greenland varetager turismeudvikling og markedsføring, samt eksponering og branding af Grønland, dette i et tæt samarbejde med turismeerhvervet, de regionale turismeorganisationer samt Naalakkersuisut. Visit Greenland har 13 medarbejdere, 9 i hovedkontoret i Nuuk, og 4 i afdelingen i København.

Der søges en webredaktør med kompetencer indenfor webarbejde, content production. Tiltrædelse 1. december 2018, eller tidligere.


Vi tilbyder en stilling

  • Hvor der bliver god brug for dine kompetencer i en attraktiv stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder
  • En arbejdsplads med mange forskellige projektopgaver og med nye spændende opgaver inden for udvikling af turismeerhvervet, hvor af turister er stigende
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med mange relationer i indland og udland
  • På individuel kontrakt og aflønning efter kvalifikationer

 

VI FORVENTER, AT DU

  • Har en relevant videregående el. højere uddannelse
  • Kan skrive sælgende tekster selvstændigt
  • Har mod på at sælge Grønland som turismedestination i ord og i tale
  • God indsigt og erfaring med indenfor webarbejde, content produktion, sociale medier, B2B og annoncesalg
  • Kan forestå budgetprocesser og udarbejde budgetter
  • Indsigt i projektstyring og opfølgning
  • Behersker grønlandsk, engelsk og dansk på forhandlingsniveau.
     


Vi forventer, at du personligt

  • Er struktureret, pligtopfyldende og kan lide at se resultater af dit arbejde
  • Er åben for mangfoldighed på arbejdspladsen
  • Er god til at kommunikere og samarbejde
     

Visit Greenland
Visit Greenland har til formål at udvikle og markedsføre Grønland som en turistdestination samt at styrke turismeerhvervet og oplevelsesøkonomien i Grønland. Der er særligt fokus på udvikling af turismeerhvervet og oplevelsestilbud samt på formidling af viden og kompetence til turismeaktørerne. Herudover lægges der vægt på udviklingen af en markedsføring med et stærkt visuelt billede, der sikrer, at Grønlands mange tilbud bliver kendt som grunde til at besøge vores land. Der er ansat 13 årsværk i Visit Greenland, størsteparten på hovedkontoret i Nuuk samt 4 personer i Grønlands Selvstyres repræsentation i København. Der modtages en årlig driftsbevilling fra Grønlands Selvstyre, herudover er der projekter og samarbejdsaftaler, som bidrager med eksterne midler.

 

Ansøgningsfrist
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte direktør Julia Pars +299 342820.

Du kan også læse mere uddybende om stillingen her.


Ansøgningsfristen er fredag den 19. oktober 2018 kl. 12.00 Vestgrønlandsk tid.


Ansøgning med CV, relevante uddannelsesbeviser samt referencer vedlægges og sendes til souschef for Visit Greenland.


Mads-Daniel Skifte
e-mail: mads@visitgreenland.com