Gå til hovedindhold
105

Søger en skoleinspektør til Uummannaq

Har du lyst til at være med til at sikre børn og unge et grundlag for at få en uddannelse i fremtiden? Trives du i en hverdag med mange forskellige faglige udfordringer?

 

På skolen i Uummannaq er stillingen som skoleinspektør ledig til besættelse snarest eller efter nærmere aftale.

Atuarfik Edvard Kruse er en skole hvor man har fokus på læring og trivsel, udvikling af kerneopgaven, herunder arbejdet med inklusion, for at skabe den bedste skole for eleverne. Atuarfik Edvard Kruse vægter desuden samarbejde med forældrene højt for at nå de overordnede mål. På skolen er der ca. 210 elever og 30 medarbejdere.

Som skoleinspektør på Atuarfik Edvard Kruse vil man også have et overordnet ansvar, for de 5 tilknyttede bygdeskoler i Saattut, Niaqornat, Ukkusissat, Ikerasak & Qaarsut, samt elevhjemmet, hvor de ældste elever fra bygderne er placeret.

 

Det forventes at du som ansøger:

  • Er uddannet lærer
  • Har erfaring med skoleledelse
  • Er udviklings- og resultatorienteret, initiativrig og energisk

 

Løn og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til overenskomst af 27. august 2014 mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, for lærere i folkeskolen i Grønland m.fl. og Hovedaftale af 28. oktober 1998 mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK.

 

Der stilles ikke bolig til rådighed.

 

Øvrige ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til de på tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK.

 

Ansøgere, der kommer fra en tjenestemandsstilling i Grønland, vil bevare retten til denne ansættelsesform.

Børneattest: 
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest.

Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet.

 

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Direktør for Udvikling Hans Eriksen, tlf. +299 38 76 08, mail: hae@avannaata.gl .

Ansøgning sendes senest den 4. oktober 2018 til hr@avannaata.gl