Gå til hovedindhold
102

Dette jobopslag er udløbet

To ernæringsassistenter med god smag!

Er du ernæringsassistent med interesse i ernæringsrigtig kost, diæter og smørrebrød? Så er det måske lige dig vi søger til vores team i køkkenet på Dronning Ingrids Hospital!

 

Vi har god smag!
Køkkenet på Dronning Ingrids Hospital laver dagligt mad til ca. 300 patienter samt kantine. Der serveres varm mad til frokost og smørrebrød til aften. Vi tilstræber at vores mad afspejler sæson og at vores dagskost indeholder grønlandsk proviant. Vi mener, at ernæring er en vigtig del af et indlæggelsesforløb og vi har derfor stort fokus på at tilsmage vores mad, så patienterne får en behagelig smagsoplevelse.  

 

Du får dit eget ansvarsområde

  • At producere mad til patienter er kerneopgaven, og da vi ønsker en fleksibel planlægning med stor medarbejderinvolvering, så vil du blive oplært til både smørrebrød, fuldkost og diætafdeling.
  • Egenkontrol vil være dit særlige ansvarsområde. Det bliver din opgave, i samarbejde med køkkenlederen, at sikre at skemaer dagligt udfyldes og månedligt gennemgås og arkiveres, samt løbende opdateres.
  • Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med hospitalets afdelinger, således at patienterne får de rette måltider.

 

Din ugentlige arbejdstid er 40 timer med weekendarbejde hver anden weekend. Arbejdstiden er typisk fra kl. 7-15, samt en lukkevagt fra kl. 10-18 ca. tre gange pr. måned. Der vil desuden være arbejde i et antal helligdage.

 

Vi arbejder for gode madoplevelser
Du bliver del af en arbejdsplads som prioriterer højt, at give vores patienter gode madoplevelser. Derfor vil du også opleve, at vi er en afdeling i konstant udvikling, for hele tiden at gøre madoplevelserne endnu bedre. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved, at vi er seriøse og ambitiøse i udførelsen af vores opgaver, men i en uformel tone. Det skaber en god dynamik og direkte kommunikation.

 

Du har kendskab til egenkontrol

  • Vi søger dig, som er uddannet ernæringsassistent.
  • Du har indgående kendskab til egenkontrol og arbejder hjemmevant på en computer.
  • Det er væsentligt, at du har kendskab til forskellige kostformer og diæter.
  • Du kan arbejde selvstændigt med dine egne opgaver, men samtidig ønsker vi også at du deltager i sparring og samarbejder i forhold til at nå vores fælles mål.
  • Som person er du mødestabil og trives ved fysisk arbejde, f.eks. har vi meget stående arbejde og mange løft på både gryder og kasser.
  • Endeligt er du kvalitetsbevidst, så vi sikrer en behagelig smagsoplevelse af gode råvarer.

 

Storby med udsigt til fjorden, bjerge og nordlys
Nuuk er en moderne storby i et lille samfund med ca. 18.000 indbyggere. Her er shopping-center, biograf, museer og lokale samt internationale restauranter, men samtidig er du hele tiden få kilometer fra fjorden. I vintermånederne er nordlyset en del af din hverdagsaften, mens sommeren byder på lange lyse dage med midnatssol. Her er mulighed for sejlture på fjorden til Nuuks bygder og nærliggende gletsjer, mens du om vinteren kan stå på både langrend og alpin ski.

 

Tiltrædelse: Snarest muligt

 

Antal ledige stillinger: 2

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold
Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201809449)

 

Ansøgningsfrist: 5. oktober 2018

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Køkkenleder Tina Lis Lauridsen på tlf. (+299) 34 46 61 eller på e-mail: TLLA@PEQQIK.GL.

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 34 43 82 eller på e-mail: JELB@PEQQIK.GL.
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.