Gå til hovedindhold
108

Vil du være en del af arrangementsteamet i Katuaq? Vi søger to eventkoordinatorer

Katuaq – Grønlands Kulturhus søger to eventkoordinatorer til arrangementsafdelingen pr. 1. oktober 2018 eller snarest efter aftale.

Vi er særligt på udkig efter en eventkoordinator med en stærk musikfaglig profil og en eventkoordinator med en bred kulturprofil.

Eventkoordinatorerne vil med reference til arrangementschefen og i tæt samarbejde med afdelingerne i Katuaq få følgende opgaver:

 

Eventkoordinatorernes vigtigste opgaver:

  • I samarbejde med arrangementsafdelingen at planlægge og gennemføre levende kulturarrangementer via løbende kontakt med alle kulturelle samarbejdspartnere og interessenter.
  • Varetage projektledelse for alle typer kulturarrangementer, hvor teater, dans og koncerter er en vigtig del.
  • Medvirke til at informere om kulturaktiviteter såvel eksternt som internt.

 

Vi tilbyder

  • Et job med varierende arbejdsopgaver
  • Deltagelse i flere årlige personalearrangementer
  • Arbejde i en virksomhed med fokus på videreuddannelse

 

Vi forventer af dig

  • At du har gode samarbejdsevner og er struktureret i dit arbejde
  • At du er udviklingsorienteret – altid har øje for andre og bedre muligheder ift. efterspørgsel
  • At du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde
  • At du kan arbejde selvstændigt og målrettet
  • At du har erfaring med projektstyring og ledelse
  • At du har erfaring med fundraising 
  • At du kan grønlandsk, dansk og engelsk
  • At du har kendskab til og interesse for kultur
  • At du har kendskab og interesse for musik

Ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.

Om os
Arrangementsafdelingen består pt. af en arrangementschef, en informations- og marketingkoordinator. Herudover er der en biografleder, en 1. receptionist samt piccoloer og operatører. Med yderligere to eventkoordinatorer er vi fuldtallig i afdelingen.

Flere oplysninger
Flere oplysninger om jobbet kan du få hos arrangementschef Camilla Høg på tlf. +299 36 37 74.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 26. september 2018.

Ansøgninger mærket hhv. ’Projektkoordinator – Musik’ eller ’Projektkoordinator – Kultur’, vedlagt oplysninger om kvalifikationer samt mindst to referencer, sendes til økonomi- og administrationschef Jukku Mølgaard på mail: cfo@katuaq.gl.

 

Om Katuaq
Katuaq er en erhvervsdrivende fond, der med udgangspunkt i Grønlands Kulturhus arbejder for at eksponere grønlandsk kultur i Grønland såvel som internationalt gennem opbygning af kulturelle netværk og partnerskaber. Katuaq driver egen biograf og café, ligesom vi er et femstjernet møde- og konferencested. Katuaq samarbejder med mange forskellige foreninger, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner inden for kulturlivet. Katuaqs tilskudsgivere er Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq. Herudover har Katuaq flere sponsorer, der støtter de mange forskellige kulturarrangementer i hele Grønland.