Risikerer en regning for redningsaktion

Det kan bogstavelig talt blive en dyr affære, hvis en sejler for eksempel tager på havet, selvom meteorologerne har varslet dårligt vejr, eller sejler af sted uden ordentligt redningsudstyr - og derefter må reddes i land.

Er der tale om groft uagtsomhed, vil politiet, der leder redningsindsatsen i det kystnære område, sende et girokort til vedkommende. Det sker for at få dækket udgifterne til redningsopgaven.

- Jeg har ikke tal på det. Men det sker flere gange om året, at vi sender en regning. Og det skyldes, at vi bliver nødt til at bruge ressourcer, som ellers kunne gøre gavn andre steder, forklarer vicepolitimester Morten Nielsen fra Politimesterembedet i Nuuk.

Han kan ikke sætte tal på regningernes størrelse, men påpeger, at en redningsaktion i sidste ende kan koste flere hundrede tusinde kroner, hvis der blandt andet skal rekvireres en helikopter til en eftersøgning.

Vicepolitimesteren peger på, at det vil være en konkret vurdering, om en sejler har været uheldig eller har handlet groft uagtsomt.

- Det handler om, i hvor høj grad vedkommende har brugt sin sunde fornuft og for eksempel har haft ordentligt udstyr ombord, siger Morten Nielsen.

Falske opkald
Grønlands Kommando, som leder eftersøgningerne uden for det kystnære område, sender ikke regningen videre til en sejler, selvom vedkommende har handlet uagtsomt.

- Vi ønsker ikke at stå i en situation, hvor folk fravælger at bede om hjælp i en nødsituation, fordi de er bange for at stå med en regning, forklarer premierløjtnant Tom Jensen fra Grønlands Kommando.

Han har set eksempler på uovervejede sejlture, der er endt galt, og hvor en redningsaktion måtte sættes i gang.

- Men i den slags sager er det nemt at være bagklog. Vi har også redningsaktioner, hvor ingen har kunnet forudse, at en sejltur ville ende galt, siger Tom Jensen.

Søværnet vil dog gøre meget for at finde synderen og præsentere vedkommende for en regning, hvis nogen bevidst sender falske nødmeldinger.

Der ryger også en regning af sted, hvis et skib sløser med at melde dets position til Grønlands Kommando.

Alle skibe, der er på vej til eller fra grønlandske farvande skal fire gange i døgnet meddele, hvor det befinder sig. Og udebliver meldingen, begynder Søværnet at sætte en redningsaktion i gang.

Det sker desuden, at Søværnet laver almindelige bjærgningsopgaver, hvor et skib for eksempel er gået på grund. I disse tilfælde ryger der også en regning af sted, da arbejdet ellers vil være konkurrenceforvridende i forhold til private bjærgningsfirmaer.