Gå til hovedindhold
129

Dette jobopslag er udløbet

Tele-tekniker til værkstedet for Transmission i Tele Greenland (TELE-POST), Nuuk

Er du tekniker med stort T og ønsker du at arbejde i en virksomhed, hvor udvikling og positive fremtidsmuligheder er på dagsordenen?

 

TELE-POST søger lige nu en selvstændig, ansvarsfuld og teknisk kompetent Tele-tekniker til værkstedet i Transmissionsafdelingen i Nuuk med tiltrædelse pr. den 1. juni 2018 eller efter nærmere aftale.

Tele Greenland følger den konstante udvikling, hvor der stilles større og større krav til telekommunikation. Teknik & It-divisionen har udformet en ambitiøs og målrettet strategi for udviklingen, hvor der indgår flere projekttiltag som skal imødekomme kravene. Vi vil være afhængige af dig, når strategien skal operationaliseres.

 

Om stillingen:
Transmissionsafdelingen i Nuuk består af 10 Driftskonsulenter og én Værkstedsleder. Afdelingen  beskæftiger sig med  forebyggende vedligehold, reparation/fejlretning af  teletekniske udstyr på lokale telestationer samt i byer og bygder rundt om i landet.

Som vores nye kollega vil du få rig mulighed for at udvikle din tekniske kunnen gennem dit arbejde, herunder:

  • vedligeholdelse af teleteknisk udstyr så som Ericsson Longhaul/minilink Radiokædesystemer og XMP-1 Multiplex-udstyr, satellit-jordstationer, søkabeltermineringsudstyr, FM, AM og DVB-T sendere, HF og VHF-kommunikationsudstyr for Kyst- og Flyradio
  • deltagelse i projektarbejde, når der er anlægsprojekter indenfor området.

 

Du skal forvente noget rejseaktivitet, hvoraf de enkelte rejser vil være af forskellig varighed. Transporten vil hovedsageligt foregå med helikopter eller charterskib.

 

Din profil:
Du har som minimum en faglig baggrund som Elektronikfagtekniker eller tilsvarende og har gerne erfaring fra lignende ansættelser eller arbejdsopgaver.

Vi lægger vægt på at du arbejder struktureret, udviser engagent, ansvarsfølelse og positivitet samt evner at arbejde selvstændigt og målrettet med dine opgaver. Du formår at prioritere og planlægge aktuelle og kommende arbejdsopgaver og du har desuden en udpræget evne til at få selvsamme opgaver udført. Du behersker grønlandsk, dansk og meget gerne engelsk i skrift og tale. Du kan fremvise en ren straffeattest.

 

Vi tilbyder:
Et spændende job fyldt med udfordringer og hvor du dagligt færdes i et dynamisk miljø blandt kompetente kollegaer, som brænder for opgaverne. Vi har en afslappet tone og et godt arbejdsklima med stor vægt på humor og et godt sammenhold. Der er rige muligheder for både faglig og personlig udvikling. Den rette kandidat tilbydes en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.

 

Noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Værkstedsleder Karl Erik Birkholm på tlf. +299 386337, e-mail kab@telepost.gl eller Afdelingschef Kim H. Zinck på tlf. +299 386060, e-mail khz@telepost.gl, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Ansøgning og samtaler:
Søg stillingen online via TELE-POSTs job-portal vedhæftet ansøgning og CV senest søndag den 22. april 2018. TELE-POST behandler indkomne ansøgninger løbende og forbeholder sig retten til at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.