Gå til hovedindhold
133

Projektleder – vil du planlægge nye radiokæder?

 

Vær med til at optimere teletransmissionen over hele Grønland. Her leder og driver du projekter, der fremtidssikrer vores telekommunikation – og tager dig ud på helikopterture til vores højfjelde.

 

Til sommer påbegynder vi udrulningen af 4G, og vi skal i gang med at udbygge radiokæden og vores søkabel, så vores internet og mobilnetværk bliver endnu hurtigere – en vigtig og udfordrende opgave, som du kan sætte dit præg på.

 

Tele-Post – vi bygger bro mellem mennesker
Du bliver tilknyttet transmissionsteamet, som er en del af transmissions- og infrastrukturafdelingen med i alt 35 medarbejdere fordelt på Nuuk, Syd- og Nordgrønland. Her får du en vigtig rolle i at koordinere indsatsen med at bygge en ny radiokæde og købe nyt udstyr til vores satellitforbindelser.

 

I processen får du et tæt samarbejde med vores Transmissionsteknikere og ledergruppen. Sammen spiller I en helt essentiel rolle i at fremtidssikre infrastrukturen til Grønlands kommunikation.

 

Du driver transmissionsprojekter – både fra højfjeldet og kontoret i Nuuk
Størstedelen af din tid tilbringer du på kontoret i Nuuk, og godt 20 % af tiden er du med ude på besøg på vores 60 radiokædelinksstationer. Turen foregår i helikopter, og du og teknikerne kommer med ud på fjeldtoppene, hvor din opgave er at få den barske natur og teknikken til at spille sammen.

 

Det er dig, der har det store overblik over projekterne. Det betyder, at du:

• udarbejder projektbeskrivelser fra A til Z og omsætter vores strategier til håndgribelige tekniske løsninger – mens du har budgetter samt risiko- og ressourcestyring for øje

• laver radiokædelink beregninger, så vi har styr på signalernes rækkevidde og sendestyrke osv.

• sørger for bemanding af projekterne og kontakt til underleverandører

• deltager i daglige møder med kolleger og eksterne leverandører

 

”Det her er virkelig en spændende og vigtig opgave, for du er med til at sikre, at selv de fjerneste bygder har signal og forbindelse til netværket. For at sikre best practice bruger vi PRINCE2 som projektværktøj, men du får en høj grad af frihed inden for projektets rammer. Så vi glæder os til at du sammen med dine kolleger udvikler vores måde at drive projekter på,” fortæller afdelingschef Kim Zinck.

 

Teknisk dygtig projektleder med et godt overblik
Det er vigtigt, at du har stærke people skills og formår at udtrykke dine forventninger til de forskellige involverede interessenter i projekterne. Samtidig har du en god forståelse for alle processerne i et projekt, og du sætter en ære i at overholde deadlines. Derudover ser vi gerne, at du:

• er udannet som ingeniør eller lignende og har en stærk teknisk forståelse

• har nogle års erfaring fra en lignende stilling, gerne fra telebranchen – men er du nyuddannet med kvalifikationerne i orden, hører vi også gerne fra dig

• har certificering i PRINCE2 – men ellers tilbyder vi dig kurset

• har forståelse for IP, Cisco, radiokædelinks og søkabel-/satellitforbindelser, her under transmissions systemer fra Ericsson Minilink & LH og Huawei terminerings systemer til søkabel samt satellit systemer.

• taler dansk og engelsk – det er en fordel, men ikke et krav, at du kan grønlandsk.

 

Vil du gøre karriere hos os?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Zinck hos Tele-Post på tlf.: mobil: +299 535700. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

 

Send CV og ansøgning via https://www.jobindex.dk/jobannonce/korrektur/294280?utm_source=jobindex&utm_medium=email&utm_campaign=flow. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.