Gå til hovedindhold
140

Dette jobopslag er udløbet

Souschef – detailbutik – Nuuk

Drømmer du om et ansvarsfuldt job hvor du som souschef har det
overordnede ansvar i en detailbutik med et bredt Rema1000 varesortiment?

Så får du chancen i din helt egen detailbutik i Nuuk.

 

OM JOBBET
Vi søger en souschef, der har det overordnede ansvar for den daglige drift af butikken og personaleledelse, og i samarbejde med 1. assistenten står for disponering af varer samt konstant udvikling af butikken. Super1 Aamma Discount i Nuuk fører et bredt Rema1000 varesortiment. Vores nye Souschef er selvkørende, og formår at være en god teamplayer.

 

Vi forventer af dig

•   At du er købmand helt ud til fingerspidserne

•   At du har relevant erhvervs- og ledererfaring fra detailbranchen

•   At det falder dig naturligt at gå forrest og vise vejen for medarbejderne

•   At du er forandringsparat og fleksibel

•   At du altid har en salgsklar butik til kunderne

 

Vi tilbyder

•   Gode arbejdsvilkår i en moderne discountbutik

•   Store personlige og faglige udfordringer

•   Attraktiv lønpakke, der forhandles individuelt efter kvalifikationer

•   Bohaveflytning og feriefrirejse kan tilbydes

•   Mulighed for personalebolig

 

Lidt om dig
Du er uddannet i detailbranchen. Du er resultatorienteret og ansvarsbevidst. Det vil være en fordel, hvis du er dobbeltsproget (grønlandsk/dansk), men det er ikke et krav. Du har kendskab til IT på brugerniveau og det vil desuden være en fordel med kendskab til butikssystemet Svanen eller lignende systemer.

 

Hvem er vi
Super1 er en del af Arctic Group A/S – en familie-ejet koncern med over 200 medarbejdere. I Super1
har vi en klar holdning til, hvordan vi driver vores forretning. En af vores mærkesager er bekæmpelse af madspild. Det gør vi ved ikke at have flerstykstilbud og så har vi nedsatte priser på datovarer. Det giver kunden mere for pengene og belaster miljøet mindre.

 

Arctic Group A/S ejer 8 detailbutikken i Grønland, hvoraf Super1 Aamma Discount er en af de største.

 

Ansøgning
Send os din ansøgning vedlagt dit CV allerede i dag, eller senest den 30. april 2018.

Send ansøgningen via mail til hr@arcticimport.gl. Mærk din ansøgning ”Souschef”.

Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. juli 2018.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Kristian Hougaard på tlf. +45 61 33 32 23 eller kho@arcticimport.dk.