Gå til hovedindhold
94

Dette jobopslag er udløbet

Kvalitetsleder til Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq

Som kvalitetsleder vil du få ansvar for ledelse af laboratoriet på fabrikken, således at Royal Greenland kvalitetsstandard overholdes hvad angår det sundheds- og salgsmæssige aspekt.

Som kvalitetsleder har du hovedansvaret for opfølgning af kvaliteten af produkterne på fabrikken i Maniitsoq, opbygning og vedligehold af egenkontrol, udføre interne audits på stedet og være med ved bl.a. audits.

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Ansvarlig for den daglige drift af kvalitetsafdelingen med dertilhørende medarbejdere.
  • Udarbejdelse af dagsplaner for arbejdet i afdelingen
  • Udarbejdelse af bemandingsplaner for afdelingen
  • Sikre løbende optimeringer i afdelingen
  • Ansvar for ansættelse/afskedigelse af medarbejdere.
  • Sikrer løbende kompetenceudvikling i afdelingen
  • Sikre at produktionen følger de, for fabrikken, foreskrevne vejledninger/standarder.
  • Sikrer overholdelse af altid gældende sikkerhedsregler.
  • Skal være motiverende for sine medarbejdere og være et godt forbillede.
  • Deltage i udarbejdelsen af budget for afdelingen
  • Indkøb af driftsvarer til afdelingen og overholdelse af budget for denne
  • Behandling og besvarelser af reklamationer
  • Du vil referere til fabrikschefen på stedet.

Kvalifikationer og krav

Du har erfaring med fødevareproduktion og egenkontrol, samt flair for IT (MS Office, gerne SAP). Du er god til at sætte dig ind i produktionsformerne og har interesser heri.

Desuden har du:

  • Du har en relevant teoretisk baggrund som industrilaborant eller anden videregående uddannelse indenfor levnedsmiddelområdet.
  • Gode ledelses evner
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du kan begå dig på alle niveauer og overfor alle typer mennesker
  • Din arbejdsform er struktureret og selvstændig, og du kan bevare overblikket i en hektisk hverdag
  • Dobbeltsprogede ansøgere (grønlandsk og dansk) vil blive vægtet højt
  • Sidst, men ikke mindst, har du et godt humør.

Vi tilbyder

  • Løn på individuelle vilkår og med aflønning efter dine kvalifikationer
  • En spændende stilling i Grønlands største virksomhed
  • En spændende arbejdsdag med mange udfordringer og mulighed for nogen rejseaktivitet.
  • Et godt kollegialt sammenhold
  • Vi er behjælpelig med at skaffe personalebolig, om nødvendigt
  • Muligheder for unikke naturoplevelser i fritiden

Hvis du vil vide mere om stillingerne som kvalitetsleder, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Susanne Marie Olsen på telefon +299 54 77 13 eller på mail sumk@royalgreenland.com

Du kan ansøge om stillingen på nedenstående link.

Ansøgningsfristen er sat til den 20 April 2018.

Royal Greenland er en af de førende koncerner inden for fisk og skaldyr i Europa. Som en global udbyder har Royal Greenland erfaring i innovativ produktudvikling og effektiv distribution af kvalitetsprodukter. Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur. Vi har ca. 1.800 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af højkvalitetsseafoodprodukter til verdensmarkedet. Koncernen råder i dag over egen trawlerflåde samt topmoderne fabrikker i Grønland, Danmark, Tyskland, Polen og Canada.