Gå til hovedindhold
110

Dette jobopslag er udløbet

Royal Arctic Line A/S Nuuk søger First Level IT-supporter

Er du nysgerrig, når det kommer til ny teknologi? Er du serviceminded, udadvendt og kan du jonglere med mange opgaver på en gang samtidig med, at du bevarer dit gode humør.

Og kunne du tænke dig et job som IT-supporter, med variation i hverdagen og masser af muligheder for at udvikle dig, i takt med dine opgaver? Så er du måske vores kommende kollega!

 

Som IT-Supporter vil du bistå med alt indenfor IT, både i land og på skibe, når de er i havn, eller pr. fjernopkobling. Derudover vil du skulle levere en solid og stabil support hos vores brugere.

 

IT-afdelingen leverer services inden for drift og infrastruktur på koncernens havne, skibe, og kontorer i både Nuuk og Aalborg, og deltager aktivt i rederiets teknologiprojekter. Der arbejdes med forskellige teknologier, men grundlæggende er infrastrukturen baseret på Microsoft, Citrix, IBM, CISCO, samt VMware.

 

Som IT-supporter vil du få en spændende og varieret arbejdsdag med fokus på at løse de daglige arbejdsopgaver med målet om høj kundetilfredshed og kvalitet i arbejdet.

 

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af:
  • Udføre support gennem vores Servicedesk, telefonisk samt ved personlig henvendelse
  • I samarbejde med teamet, overvåge og drifte systemer for at begrænse nedetid
  • At omsætte teknisk viden fra systemer til brugervenlige vejledninger og dokumentationer
  • At indgå i rådighedsvagtordning uden for normal arbejdstid

 

Dig og din baggrund

Faglige kvalifikationer

Vi forventer, at du har hands-on viden om drift, hardware, package upgrades, softwareimplementering, migrering og monitorering. Du har kendskab til netværk, servere og Microsoft-teknologier. Du har relevant IT-uddannelse. Kendskab til ITIL best practice vil være en fordel, men ikke et krav. Du kan fagspecifikt engelsk på brugerniveau. Du kan kommunikere mundligt og skriftligt på grønlandsk, dansk.

 

Personlige kvalifikationer

I en dynamisk og foranderlig hverdag evner du engageret og selvstændigt at fange de mange opgaver. Du har et højt energiniveau, fagligt ambitiøs, serviceminded, udadvendt og har et positivt sind. Du er proaktiv, fleksibel, og har situationsfornemmelse i forhold til, hvor og hvornår der er brug for dine kompetencer og support Det falder dig naturligt at være igangsætter og afslutter. Du har gerne praktisk erfaring, indenfor service og support.

 

Vi tilbyder:

En god og spændende arbejdsplads, samt et godt arbejdsmiljø – med engagerede kollegaer og spændende udfordringer. En markedsorienteret løn med øvrige vilkår som står mål med jobbet samt dine kvalifikationer. Ansættelse i en stærk organisation, der fokuserer på ledelse, udvikling og dygtiggørelse af medarbejdere.

 

 

Yderligere oplysninger:

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Manager Parnûna Josefsen på telefon +299 34 91 66 eller pjo@ral.gl.

 

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2018

Samtaler: Afholdes løbende

Søg denne stilling her