Gå til hovedindhold
82

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag: Nunatta Isiginnaartitsisarfia – The National Theatre of Greenland søger leder af skuespilleruddannelsen

Vil du være med til at præge næste generation af professionelle scenekunstnere i Grønland?

Som uddannelsesleder vil du være forbindelsesled mellem Skolen og teatermiljøet i Grønland. Du vil være medlem af Nationalteatrets ledergruppe og have det økonomiske, pædagogiske og kunstneriske ansvar for Grønlands skuespilleruddannelse, for tiden med en holdstørrelse på 5 elever.

Der arbejdes i øjeblikket på at udvide skolen til en 3-årig bacheloruddannelse med plads til 7 elever.

Lederen refererer til teaterchefen og er tilforordnet uddannelsesrådet ved de årlige uddannelsesrådsmøder.

 

Ansvarsområder

  • Daglig ledelse og drift af skuespilleruddannelsen herunder ansvar for uddannelsesbudgettet.
  • Rekruttering og supervision af uddannelsens lærere.
  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på Skuespillerskolen ud fra den gældende studieordning.
  • Vejledning og evaluering af de studerende.
  • Videreudvikling af uddannelsens fag og fagområder samt faglige profil, herunder studieordning og studiestruktur.
  • Planlægning og gennemførelse af elevforestillinger, festivals, workshops m.v.
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af nationale og internationale netværk.
  • Lederstillingen er en fuldtidsstilling, og det påregnes at 35 % af tiden henlægges til egentlig undervisning.

 

Kvalifikationer

Det forventes at lederen

  • er kreativ, struktureret og handlekraftig,
  • behersker grønlandsk, dansk og engelsk og har godt kendskab til inuitisk og grønlandsk kultur,
  • har indgående erfaring med og kendskab til scenekunstbranchen evt. som udøvende scenekunstner, herunder viden om skuespillerens arbejdsproces og samarbejdsrelationer med andre faggrupper,
  • besidder kunstnerisk vision og evne til at formidle denne i samarbejdet med skolens lærere og elever,
  • har sans for at profilere skolen såvel internt som i forhold til scenekunstbranchen generelt, samt formidle kontakt mellem skolens elever og branchen,
  • har evne til at samarbejde konstruktivt og innovativt med Teatrets øvrige ledelse, medarbejdere og studerende, herunder evne til og interesse for personaleledelse.

Det er en fordel hvis du har undervisningserfaring samt administrations- og ledelseserfaring.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen som leder af Skuespilleruddannelsen er en tidsbegrænset stilling på 4 år med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til individuel kontrakt. Der ydes bohaveflytning, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse efter gældende regler ved ansættelse under Grønlands Selvstyre.
Der kan ikke tilbydes bolig til stillingen.
Yderligere oplysninger om stillingens indhold og omfang kan indhentes ved henvendelse til teaterchef Susanne Andreasen på telefon + 299 38 13 76 / +299 58 88 49, e-mail: susanne@nuis.gl

Ansøgningsfrist: 5. december.

Tiltrædelse: 1. januar 2019 eller efter aftale.

Ansøgning sendes til: Grønlands Nationalteater, Postboks 1627, 3900 Nuuk

eller elektronisk til: susanne@nuis.gl