Gå til hovedindhold
115

Dette jobopslag er udløbet

Nukissiorfiit søger Teamleder Vand & Varme i Aasiaat

Vi søger en rutineret Teamleder til vand- og varmeværkerne i Aasiaat, hvor du vil have ansvaret for værkernes drift og vedligeholdelse. Du vil være Teamleder for medarbejdere som er tilknyttet Varme og Vand i Aasiaat. Du vil indgå i distriktets dynamiske lederteam, som udover distriktschefen består af souschefen samt Teamlederne bygder, Teamleder Kangaatsiaq og Teamleder El-produktion.

 

Vi søger en kollega, der har en højere teknisk videregående uddannelse eller tilsvarende højere faglig uddannelse. Det forudses tillige, at du har en lederuddannelse. 

Dine kvalifikationer bør således omfatte:

  • Lederuddannelse gerne på diplomniveau.
  • Ledelsesmæssig erfaring, gerne erfaring med drift og vedligeholdelse af forsyningsanlæg.
  • Selvstændighed såvel som evner til at arbejde i et team.
  • Kreativ og initiativrig, ser muligheder i stedet for begrænsninger.
  • Du taler og skriver grønlandsk og gerne dansk.
  • Kørekort til bil.

Kendskab til EDB på bruger niveau herunder gerne interesse for databaser.

 

Arbejdsområde
Dit arbejdsområde omfatter alle vand- og varmeanlæg i Aasiaat med tilhørende produktions- og distributions anlæg. Specifikt omfatter dette det faglige ansvar for:

  • Forestå og udvikle den daglige ledelse af distriktets faglige medarbejdere samt eventuelle lærlinge.
  • Overordnet koordinationsansvar for distriktets varmeproduktion og -distribution samt vandforsyning, herunder specifikke tiltag i Aasiaat.
  • Planlægning, koordinering og overholdelse af team Varme og Vand driftsbudget.
  • Udvikler, i samarbejde med øvrige byer og bygder, forslag til optimering af distriktets produktions- og distributionskapacitet vedrørende varme og vand.
  • Koordinerer produktions- og driftsmæssige tiltag med Produktions- og Driftsafdelingen i Nuuk.
  • Medvirker til, at opgaveløsninger sker i et bredt samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
  • Bidrager til at Nukissiorfiits strategier overholdes og indarbejdes i den daglige ledelse af teamet.
  • Medvirker til at opfylde og udvikle Nukissiorfiit Corporate Social Responsibility målsætninger.

 

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende job med ansvar, hvor vi arbejder sammen som et dynamisk team.
  • Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø, med mulighed for grundig introduktion og indføring af arbejdsopgaverne.
  • En arbejdsplads i udvikling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Ansættelsesforhold og nærmere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den relevante faglige organisation.  Der kan stilles personalebolig til rådighed for hvilken der betales depositum og husleje i henhold til de til enhver tid gældende regler herfor. Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning ved ansættelsen.

Se www.nukissiorfiit.gl for yderligere information om Nukissiorfiit, idet nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til distriktschef René E. Fleischer, rf@nukissiorfiit.gl eller tlf. +299 894856 eller til souschef Ovenguaq Lyberth, ol@nukissiorfiit.gl eller tlf. +299 536267.

Ansøgningsfristen er den 12. december 2017
Ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbeviser og referencer fremsendes via mail til hr@nukissiorfiit.gl eller med A-post til Nukissiorfiit, Postboks 1080, 3900 Nuuk.