Gå til hovedindhold
108

Dette jobopslag er udløbet

Nukissiorfiit søger regnskabschef

Vil du være med til at udvikle bæredygtig forsyning af Grønland OG FÅ EN OPLEVESE FOR LIVET?

Accountor Denmark søger en engageret og faglig stærk regnskabschef, for vores kunde Nukissiorfiit, som vil bidrage konstruktivt til en fortsat udvikling af Nukissiorfiit. Der er tale om en udfordrende chefstilling i en landsdækkende virksomhed med en høj teknisk faglighed og et stort samfundsansvar. Hvis du er klar på et eventyr for livet og en spændende samt udfordrende stilling, så er denne noget for dig.

 

Medarbejderne er Nukissiorfiits vigtigste ressource
Du vil blive chef for en robust afdeling, hvor der hersker en god stemning og et godt samarbejde på tværs af afdelingerne. Der er stort fokus på sparring medarbejderne i mellem, hvilket den nye regnskabschef også vil være en del af. En ny regnskabschef skal samtidig være med til, at sikre en fortsat god medarbejderkultur samt sikre trivsel i afdelingerne. Regnskabsafdelingen består af 13 medarbejdere og 3 elever, herunder bogholderiet, som består af fakturering, løn samt kreditor og debitor. Afdelingen har et tæt samarbejde med controllerafdelingen, som hidtil har varetaget udarbejdelsen af regnskabet.

 

Jobbet
Som chef for regnskabsafdelingen har du det fulde ansvar for den regnskabsmæssige styring af Nukissiorfiit, herunder kvalitetssikringen af regnskabsfunktionens opgaver og det ledelsesmæssige ansvar for afdelingens medarbejdere. De primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Daglig ledelse af regnskabsafdelingen, med vægt på faglig og personlig udvikling af medarbejderne,
  • Ansvar for udarbejdelse af månedsregnskab, halvårsregnskab og helårsregnskab,
  • Sikring af at økonomidata foreligger ajourført efter gældende retningslinjer og efter gældende lovgivning,
  • Bidrage til udarbejdelse af øvrig ledelsesrapportering i samarbejde med controllerne,
  • Medvirke til udvikling og optimering af forretningsgange og processer,
  • Deltagelse i videreudvikling af Nukissiorfiits ERP-system, Xellent, som er en overbygning på Ax 2009,
  • Medvirke ved tværfaglige projekter med regnskabsrelevans samt diverse ad hoc opgaver og analyser.

 

Regnskabschefen refererer til økonomidirektøren og indgår i virksomhedens chefgruppe.

 

Dine kvalifikationer
Det er væsentligt at du har erfaring fra en tilsvarende stilling. Hertil forventes du at have betydelig erfaring som leder. Du har talent for at motivere dine medarbejdere og omgivelser gennem synlig ledelse samt en høj grad af involvering og flittig kommunikation. Du er forretningsorienteret og har gode samarbejdsevner. Herudover er det en fordel, hvis du har indsigt i det grønlandske samfund eller har interessen for at lære nye kulturer.

 

Vi lægger derudover vægt på, at du har:

  • En HD-R, cand.merc.aud., eller tilsvarende uddannelse,
  • Erfaring med revision,
  • Et solidt kendskab til økonomisystemer, herunder særligt Ax 2009,
  • God erfaring med at implementere og udvikle bogføringsrutiner,
  • Relevant uddannelse i ledelse, stærke samarbejdsevner og god menneskeføling,
  • En god forståelse for IT-systemer som MS Office pakken og i særdeleshed Excel,
  • Altid er skarp på at overholde deadlines og følger detaljer til dørs.

 

Du tilbydes

  • Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for hele hustanden, sker i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
  • Der anvises personaleholdig til rådighed i forbindelse med stillingen, for hvilken der betales depositum og husleje iht. de til en hver tid gældende regler.
  • En spændende og udforende stilling med stort råderum.
  • En familie venlig arbejdsplads med fokus på work life balance.

Ønsker du yderligere oplysninger
Så kontakt venligst Steffen Paaske Christensen +45 4195 3814 eller Stig Bülow +45 4450 1359


Ansøgning og CV
Send venligst din ansøgning og CV elektronisk via link nedenfor eller direkte til rekruttering@accountor.dk, mærket "Regnskabschef, Nukissiorfiit" senest 5. juni 2018. Gerne hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende og forventer at afslutte rekrutteringsprocessen i juni 2018. Vi ser frem til at høre fra dig!

Link:  https://accountor.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=464f58e9-8988-4cc4-9e68-2cd5cfa962d8