Gå til hovedindhold
92

Dette jobopslag er udløbet

Nukissiorfiit søger en IT-supportkonsulent

Vi søger en serviceminded og effektiv supportkonsulent til forstærkning af IT-afdelingen på hovedkontoret i Nuuk. Der er tale om en udfordrende stilling i en landsdækkende virksomhed med en høj teknisk faglighed og et stort samfundsansvar. Nukissiorfiit er midt i en udfordrende forretningsudvikling, hvor der skabes omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. Herunder er videreudvikling og optimering af den vedvarende energiforsyning sammen med drikkevandsforsyningen centrale omdrejnings-punkter med ambitiøse målsætninger og udfordrende rammebetingelser.

Nukissiorfiits IT-afdeling ses som en af Grønlands mest interessante IT-arbejdspladser, hvor virksomhedens landsdækkende produktion og drift understøttes med bl.a. Windows, MS Office, HP SAN/servere, VmWare, Citrix, Cisco, AX (Xellent), MSSQL, Aastra, SysAid helpdesk, ArcGIS og SCADA/SRO. Afdelingen sætter en ære i at holde alle systemer i drift med en fleksibel og kvalificeret IT-support, og for den rigtige ansøger er der gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i jobbet.

Jobbet
Som IT-supportkonsulent er det din hovedopgave at yde effektiv support til IT-afdelingens interne kunder, ligesom du skal indgå i afdelingens øvrige daglige opgaveløsning med vedligeholdelse af Nukissiorfiits IT-systemer. Jobbet indebærer blandt andet, at du efter din introduktionsperiode skal indgå i:

  • Drift og vedligehold af Windows 2008R2/2012R2 servere
  • Drift og vedligehold af AD og VMWare-miljø
  • Drift og support af vores Citrix-farm og NUC-klienter
  • Generel support af NukiDoc, Alfresco ESDH-system
  • Samt bidrage til den videre udvikling af IT-afdelingens opgaveløsning

Har du særlige IT-forudsætninger, vil disse sandsynligvis kunne udnyttes, idet der i afdelingens udviklingsproces vil være gode muligheder for, at du kan sætte dit præg på stillingens indhold.

Kvalifikationer
Der er flere indgange til stillingen og din succes, men udgangspunktet er, at du har en solid erfaring med IT-support. Hertil er det et krav, at du er flersproget grønlandsk og dansk, og vi lægger derudover vægt på, at du har:

  • En relevant uddannelsesbaggrund og er motiveret for at bidrage til optimering af IT-driften
  • Et godt kendskab til arkitektur, applikationer, netværk og infrastruktur samt helpdesk og sagsstyring 
  • En struktureret arbejdsform med sans for detaljens betydning i rammen af et godt IT-overblik
  • Gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt samt forståelse for behovet for dokumentation
  • En professionel og vedholdende indstilling til opgaveløsningen, - også når du møder de svære opgaver

Hertil er du udadvendt med talent for at holde fokus i pressede situationer og for at kunne formidle viden i et resultatorienteret samarbejde med dine omgivelser.

Ansættelsesforhold og nærmere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den relevante faglige organisation. Der kan ikke anvises bolig til stillingen. Se www.nukissiorfiit.gl for yderligere information om Nukissiorfiit, idet nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fungerende IT-chef Gunnar Alu Petrussen på gap@nukissiorfiit.gl eller tlf. nr. (+299) 34 95 30.

Ansøgningsfristen er den 15. januar 2017
Ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbeviser samt referencer fremsendes via mail til hr@nukissiorfiit.gl eller med A-post til Nukissiorfiit, Postboks 1080, 3900 Nuuk.