Gå til hovedindhold
115

Dette jobopslag er udløbet

GENOPSLAG Nukissiorfiit søger barselsvikar til energipolitisk konsulent i Nuuk

Vi søger en barselsvikar til stillingen som energipolitisk konsulent på Nukissiorfiits hovedkontor i Nuuk. Der er tale om en spændende stilling, hvor du både kommer til at følge arbejdet i direktionen tæt, koordinerer sager på tværs af Nukissiorfiits afdelinger og er i løbende kontakt med Selvstyret.

Barselsvikariatet ønskes besat snarest muligt og mindst frem til 1. januar 2018.

Jobbet
Som energipolitisk konsulent er det din hovedopgave at bistå direktionen i samarbejdet med Nukissiorfiits ressort departement under Selvstyret.

Dit arbejde vil bl.a. omfatte:

  • Sagsbehandling og fremstilling af energipolitiske oplæg, § 37-spørgsmål, høringer m.m.
  • Udarbejdelse af notater, orienteringer og beslutningsoplæg til direktionen
  • Udarbejdelse af Nukissiorfiit detaljerede sektorplaner og strategier for energiområdet og vandforsyningen
  • Koordinering af opgaver mellem departementet og Nukissiorfiit samt mellem afdelingerne i Nukissiorfiit
  • Sagsansvarlig for udarbejdelse af høringssvar til øvrige offentlige myndigheder
  • Overvågning af politisk nyt, herunder i forbindelse med Inatsisartut’s Efterårssamling 2017
  • Deltagelse i interne og eksterne arbejds- og projektgrupper
  • Diverse ad hoc opgaver efter direktionens anvisning

 

Kvalifikationer
Det er en fordel, hvis du har erfaring som sagsbehandler i centraladministrationen, har indsigt i grønlandske forhold og/eller har kendskab til energiområdet.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • En uddannelse på kandidatniveau
  • En struktureret arbejdsform med sans for detaljens betydning og god politisk forståelse
  • Gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt samt gode færdigheder som IT-bruger

Hertil er det en fordel, hvis du er flersproget (grønlandsk, engelsk og dansk).

Ansættelsesforhold og nærmere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår som AC-fuldmægtig fastsættes i henhold til den gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den relevante faglige organisation. Se www.nukissiorfiit.gl for yderligere information om Nukissiorfiit, idet spørgsmål vedrørende stillingen kan fremsendes til hr@nukissiorfiit.gl.

Ansøgningsfristen er den 17. juli 2017

Ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbeviser samt referencer fremsendes via mail til hr@nukissiorfiit.gl eller med A-post til Nukissiorfiit, Postboks 1080, 3900 Nuuk.