Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

GENOPSLAG – Nukissiorfiit søger Business Controller

Vi søger en engageret og forretningsorienteret Business Controller/Business partner til Business controllerafdelingen. Afdelingen er placeret på Nukissiorfiits hovedkontor i Nuuk.

 

Nukissiorfiit er en landsdækkende Selvstyreejet forsyningsvirksomhed indenfor el, vand, varme og beskæftiger ca. 365 personer heraf er ca. 80 ansat på hovedkontoret. Businesscontrollerafdelingen referer til Økonomidirektøren og afdelingen er en del af økonomiafdelingen. Business controllerafdelingen består af 3 medarbejdere og med dig bliver vi 4. Du vil komme til at referere til controllerchefen.

 

Nukissiorfiit er i en spændende forretningsudvikling, hvor der skal skabes endnu mere omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder.  Dette indebærer blandt andet implementering af softwarerobotter, RPA, til automatisering af udvalgte arbejdsopgaver. Der ud over arbejder vi med dynamiske forecast, øget brug af Business Intelligence, opstart af Big Data analyse, og meget mere.

 

Afdelingen har desuden systemejerskabet og ansvaret for udvikling af Nukissiorfiits ERP-systemet Xellent, der er branchevariant af Axapta/AX 2009.  Til budgettering og Business Intelligence  anvendes IBM Cognos BI/TM1, som vi tilstræber at bruge endnu mere fremadrettet.

 

Business controllerne er udover ovenstående arbejdsopgaver også business partner for de øvrige afdelinger i Nukissiorfiit. Business partneren bistår afdelingerne med, at finde effektiviseringer og optimeringer af arbejdsprocesser samt økonomisk kvalitetssikring igennem business cases.

 

Jobindhold
Som business controller/business partner bliver dine opgaver blandt andet:

  • Business partner for de øvrige afdelinger, hvor du sammen med afdelingerne løser økonomirelaterede opgaver og optimerer arbejdsgange
  • Ansvar for opsætning og programmering af softwarerobotter, der anvendes til automatisering af rutinemæssige arbejdsopgaver.
  • Udarbejdelse af ledelsesrapportering, herunder økonomiske analyser og notater til direktion og ressort departement
  • Udarbejdelse og konsolidering af virksomhedens budgetter samt gebyr- og prisberegninger
  • Controlling af udvalgte forretningsområder og udarbejdelse af driftsanalyser med henblik på optimering
  • Analysearbejde vedrørende markedsudvikling og øget brug af vedvarende energi.
  • Vedligeholdelse og udvikling af forretningsgange

 

I dagligdagen vil du have en bred kontaktflade i hele organisationen samt et tæt samarbejde med direktionen. Har du særlige forudsætninger vil disse sandsynligvis kunne udnyttes, idet der i virksomhedens udviklingsproces vil være gode muligheder for, at du kan sætte dit præg på stillingens indhold. 

 

Kvalifikationer
Der er mange indgange til stillingen og din succes, men som udgangspunkt forventes du at have solid erfaring med business controlling. Hertil forventes du have gode analytiske kompetencer og en forretningsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Den perfekte kandidat har desuden erfaring med RPA. Vi lægger derudover vægt på, følgende kvalifikationer:

  • At, du har en videregående økonomisk uddannelse på kandidatniveau
  • At, du har erfaring fra lignende stillinger
  • At, du har kendskab til arbejdsgangsbeskrivelser i flowdiagram
  • At, du har et godt kendskab til ERP-systemer, helst AX 2009
  • Kendskab til IBM Cognos BI/TM1 samt, at du er en rutineret IT-bruger, - specielt med Excel
  • En struktureret arbejdsform med sans for detaljens betydning og en god skriftlig formuleringsevne
  • Forretningsorienteret mindset og fokus på resultatorienteret samarbejde
  • At, du kan håndtere ”mange bolde i luften” på en gang.
  • Indsigt i det grønlandske samfund og er behersker eventuelt både grønlandsk og dansk.

 

Ansættelsesforhold og nærmere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den relevante faglige organisation. Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning ved ansættelsen, og efter 3 års sammenhængende ansættelse betales hjemrejse for husstanden inkl. børn under 18 år. Der følger ikke bolig med til stillingen, men såfremt ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til personaleboligen

 

Se www.nukissiorfiit.gl for yderligere information om Nukissiorfiit, idet nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Controllerchef Jens B. Jessen på tlf. nr. (+299) 34 95 00 eller e-mail: jbj@nukissiorfiit.gl

 

Ansøgningsfristen er den 10. september  2018

Ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbeviser samt referencer fremsendes via mail til hr@nukissiorfiit.gl eller med A-post til Nukissiorfiit, Postboks 1080, 3900 Nuuk.