Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Driftsmedarbejder til Qaqortoq

Nukissiorfiits Distrikt Kujalleq søger en driftsmedarbejder til alt forefaldende arbejde i relation til drift, vedligeholdelse og optimering af tekniske anlæg på varmeværkerne, reserveelværket i Qaqortoq samt vandkraftsværket i Qorlortorsuaq. Der vil lejlighedsvis være forefaldende arbejde i distriktets andre byer og bygder. Driftsmedarbejderen vil i det daglige referere til formanden, samt i øvrigt, løse opgaverne med anvisning fra og efter aftale med distriktets ledelse. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

 

Arbejdsområde:
Driftsmedarbejderen bidrager til, at interne procedurer følges samt at gældende lovgivning overholdes på alle områder, hvor der i særdeleshed vil være fokus på sikkerheds- og myndighedskrav. Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:

  • Opgaver relateret til den daglige drift og vedligeholdelse af varme- og el-producerende anlæg, samt varmedistribuerende anlæg og de tilknyttede bygninger i Qaqortoq og Qorlortorsuaq.
  • Bidrager med forslag til driftsoptimeringstiltag med henblik på effektivisering af varme- og el-producerende anlæg samt varmedistribuerende anlæg.
  • Sikrer, at områder og de tekniske anlæg er velholdte, rengjorte og fremtræder repræsentativt for Nukissiorfiit.
  • Ad hoc opgaver på distriktets øvrige anlæg i Qaqortoq og Qorlortorsuaq.

 

Driftsmedarbejderens daglige tilknytningsforhold vil være Qaqortoq, men kan også blive pålagt rejser og kortere ophold i øvrige byer eller bygder i distriktet. Du må være indstillet på, efter relevant oplæring i de tekniske anlæg, at skulle indgå i vagten i Qaqortoq.

 

Vi søger en kollega, der:

  • Har faglig teknisk uddannelse som skibsmontør eller tilsvarende kompetencer.
  • Har kørekort til bil og gerne erhvervsduelighedsbevis til bådsejlads.
  • Er selvstændig og udfører opgaver efter forudgående instruktion og vejledning.
  • Evner at bidrage positivt til samarbejdet i et tværfagligt team.
  • Er kreativ og initiativrig, du ser muligheder i stedet for begrænsninger.

 

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende job med faglige og personlige udfordringer.
  • En målrettet introduktion og indføring i arbejdsopgaverne.
  • Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø med godt kammeratskab.
  • En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

 

Ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK). Tiltrædelse snarest muligt. Der er ikke personalebolig til rådighed i forbindelse med stillingen. For yderligere information om Nukissiorfiit se: www.nukissiorfiit.gl.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan stiles til:
Driftsansvarlig teamleder Michael B. Christensen +299 53 31 13, mail: MIBC@nukissiorfiit.gl

 

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen: hr@nukissiorfiit.gl

 

Ansøgningsfrist: tirsdag den 22. maj 2018.

Ansøgning bilagt CV, kopi af uddannelsesbeviser og referencer fremsendes pr. A-post eller mail til:
Nukissiorfiit
Postboks 1080
3900 Nuuk                  
Mail: hr@nukissiorfiit.gl

Venligst oplys hvor du har set annoncen.