Gå til hovedindhold
118

Dette jobopslag er udløbet

Grønlands Selvstyre søger en Konsulent/Kontorfuldmægtig til Grønlands Fiskerilicenskontrol

Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) forestår kontrol og overvågning af fiskeri, fangst og jagt. GFLK har som hovedmålsætning at sikre overholdelse af Grønlands Selvstyres fiskerilovgivning og herunder også de regler, som udstedes i henhold til bilaterale fiskeriaftaler eller i medfør af Grønlands deltagelse i internationale organisationer eller tiltrædelse af internationale konventioner om udøvelse af fiskeri.

Stillingen som konsulent/kontorfuldmægtig fordrer gode styrings- og planlæg­ningsmæssige evner samt gode evner til at kommunikere.

Stillingen indeholder følgende hovedopgaver:

  • Varetage systematisering af rapporter fra udenlandske og grønlandske fiskefartøjer.
  • Behandling og validering af meldinger i forbindelse med havnestats kontrol og bemandingskontrol.
  • Daglig opfølgning på fartøjs overvågnings systemet.
  • Deltage i implementering af nyt elektronisk rapporterings system herunder opfølgning over udenlandske og grønlandske fiskefartøjer.

Vi forventer at du:

  • Har analytisk og organisatorisk sans.
  • Har flair for It og især databaser.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Er god til at formulere dig på grønlandsk, dansk og engelsk.
  • Har administrativ erfaring fra offentlig eller privat virksomhed.

Vi kan tilbyde:

  • Et travlt og udviklende arbejde.
  • Engagerende og motiverende kolleger.
  • En arbejdsplads med god kommunikation mellem ledelse og medarbejdere.
  • Et rart kontormiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AK Funktionsoverenskomst.

Der vil også være mulighed for ansættelse på overenskomstmæssigt vilkår i henhold til aftale mellem Grønlands Landsstyre og aftaleberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen.
Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Souschef Niels J. Laursen, telf. 34 5379 el. Fiskerilicensinspektør M. Trolle Nedergaard, telf. 34 53 77.

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v. fremsendes, tydeligt mærket stillingsopslag nr. 928779 via nedenstående link senest den 30. September 2017.

Søg stillingen online