Gå til hovedindhold
132

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag: 1-2 studieadjunkter/-lektorer eller adjunkter

1-2 studieadjunkter/-lektorer eller adjunkter til undervisning i faget grønlandsk på Institut for Læring til ansættelse 1. marts 2018 eller efter aftale.

 

Læreruddannelsen er en professionsrettet bacheloruddannelse under Institut for Læring på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Du vil indgå som en del af en gruppe på omkring 25 undervisere.

 

Institut for Læring har ca. 180 studerende og består af en ordinær læreruddannelse og en decentral læreruddannelse, der fungerer via fjernundervisning og internater. Derudover varetages relevant efter- og videreuddannelse af folkeskolelærere. Institut for Læring er en forskningsbaseret institution, hvor alle undervisere forventes at indgå i forsknings- og udviklingsarbejder indenfor deres arbejdsområde. Ansatte med ph.d.-grad får særskilt forskningstid.

 

Vi søger lektorer/adjunkter/studieadjunkter, der brænder for at ruste vores studerende til at varetage rollen som folkeskolelærere i Grønland, samt styrke det eksisterende lærerkorps i Grønland gennem relevante efter- og videreuddannelser. Institut for Læring undergår i denne periode en større udviklings- og reformproces, hvorfor vi søger medarbejdere, der kan bidrage konstruktivt til dette udviklingsarbejde.

 

Arbejdsopgaver:

  • Varetage undervisning af lærerstuderende i faget grønlandsk, såvel som modersmål og som andet- og fremmedsprog
  • Løbende udvikling af faget grønlandsk
  • Udvikle modersmålsdidaktik og fremmedsprogsdidaktik
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med øvrige fagteams på læreruddannelsen
  • Gennemføre udviklings- og/eller forskningsprojekter, alene og i samarbejde med kolleger og med folkeskolen
  • Indgå i projekter rettet mod udvikling af læreruddannelsen og efter- og videreuddannelserne
  • Evt. forskning jf. kvalifikationer

Vi tilbyder:

  • Et arbejdsmiljø i rivende udvikling, hvor der tilstræbes balance mellem selvstændighed og teamwork i arbejdsopgaverne
  • Et levende undervisningsmiljø med engagerede og motiverede kolleger
  • Et aktivt forskningsmiljø med masser af faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder

Følgende kvalifikationer og kompetencer vægtes:

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund på minimum kandidatniveau, og vil evt. gerne starte på et ph.d.-forløb.
  • Du har undervisningserfaring
  • Du har erfaring med at arbejde med et alment didaktisk og professionsrettet sigte
  • Du har erfaring med udviklingsprojekter, gerne med relation til folkeskolen
  • Du kan tilrettelægge arbejdsform og arbejdsproces ud fra givne forudsætninger gennem et samarbejde med øvrige undervisere
  • Du har indsigt i nyere sproglig forskning internationalt med fokus på læreruddannelse og folkeskole
  • Du har kendskab til både modersmål- og fremmedsprogsdidaktik
  • Du er indstillet på at varetage undervisning tværfagligt eller at skabe mulighed for tværfaglige samarbejder
  • Du har erfaring med koordineringsopgaver
  • Du trives med nye udfordringer i et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø
  • Du kan anvende medier i din undervisning

Følgende færdigheder i grønlandsk vægtes:

  • Begynderlæsning,
  • Børne- og ungdomslitteratur,
  • Faglæsning,
  • Historisk læsning,
  • Grammatik 
  • Genreskrivning

Startstidspunkt:
Stillingen er til besættelse d. 1. marts 2018 eller efter aftale.

 

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er til besættelse d. 1. marts 2018 eller efter aftale.Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældendes forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig:
Der anvises ikke personalebolig til stillingen.

Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Nærmere oplysninger:
Nærmere oplysninger om uddannelsen kan hentes på universitetets hjemmeside www.uni.gl,  hvor dele af studieordningen findes og hvor du også kan læse mere om universitetet.  Yderligere information om stillingerne kan fås ved henvendelse til institutleder Britta Lohmann på +299 38 57 02 eller på mailadressen: blo@uni.gl.

 

Ansøgning:
Motiveret ansøgning samt CV med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser bilagt kopier af eksamensbeviser og publikationsliste m.v. fremsendes senest d. 5. februar  2018 kl. 12.00 til job@uni.gl eller via ansøgningsmodulet på http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger

 

Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Søg stillingen online