Gå til hovedindhold
123

Økonomi- og planlægningschef søges til Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Grønlands Selvstyre, Nuuk

Vi søger en økonomi- og planlægningschef til Styrelsen for Sundhed for Sundhed og Forebyggelse i Nuuk.
Stillingen er på fuld tid og ledige til besættelse pr. 1. september 2017 eller efter aftale

Sundhedsvæsnet står overfor en dynamisk og spændende fremtid, hvor politiske, økonomiske og kliniske interesser konstant udfordrer os i vores hverdag.
I økonomifunktionen er vores fokus rettet mod optimering af forretningsprocesser, budgetopfølgning mv. samt sikring af at nye muligheder udvikles og implementeres.

Vi søger derfor en aktiv og ambitiøs økonomi- og planlægningschef, som vil blive en del af en organisation, hvor der med budgetopfølgning, projekter og politisk deltagelse arbejdes på tværs organisationen for at sikre den optimale løsning.

Hvem er vi?
Økonomi- og planlægningsafdelingen er en stabsfunktion under Sundhedsledelsen. Vi er en afdeling med 9-10 økonomiansatte, som også har meget kontrakt med medarbejderne i Sundhedsregionerne, Dronning Ingrids Hospital og øvrige afdelinger.
Vores primære opgaver er varetagelsen af økonomistyring, herunder budgetplanlægning og opfølgning for hele sundhedsvæsenet i Grønland, der består af ca. 1200 ansatte.
Vi beskæftiger os desuden med optimering af forretningsgange, statistik og aktivitetsregistrering, udarbejdelses af høringsvar og besvarelse af politiske henvendelser.

Dine arbejdsopgaver
Du vil få ansvar for økonomi- og planlægningsafdelingen og din arbejdsportefølje vil primært være som følgende;

  • Ledelsesmæssige ansvar for økonomi- og planlægningsafdelingen herunder ansvar for at sikre at afdelingen opgaver udføres samt at afdelingen er velfungerende.
  • Ansvarlig for besvarelse af politiske henvendelser
  • Rådgive Sundhedsledelsen i spørgsmål indenfor sundhedsøkonomiske områder
  • Deltage i udarbejdelse af ledelsesinformation, notater, høringssvar og beslutningsoplæg til hhv. Sundhedsledelsen og Departement for Sundhed.
  • Deltagelse i optimering og udarbejdelse af forretningsgange
  • Ansvarlig for projekter, hvor der er tilknyttet økonomi og planlægningsopgaver
  • Udarbejdelse af effektivitets- og kvalitetsmål
  • Ansvarlig for budgetopfølgning og controlling af hele sundhedsområdet finanslovskonti, der omfatter en bevilling på ca. 1,4 mia. kr.

Hvem er du?
Du er en person, som er struktureret og er i stand til at koordinere, samle op og formidle på tværs af både geografiske, faglige og politiske grænser. Dette stiller krav til, at du som person både kan arbejde selvstændigt og teamorienteret.
På det personlige plan lægger vi vægt på, at du er en uformel og munter person, der har lyst til at arbejde sammen med engagerede kollegaer, der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, fællesskab og sparring.

Yderligere forventes det, at du opfylder og har følgende:

  • 4-6 års ledelsesmæssig erfaring
  • En relevant akademisk baggrund f.eks. HD (R) eller Cand Merc,
  • 4-6 års erfaring med økonomistyring, regnskab, analyser, budgetter og projektstyring.
  • Sproglig præcision og kan formidle komplicerede problemstillinger enkelt og klart – såvel skriftligt som mundtligt
  • Stærk inden for procesoptimering og har kendskab til projektstyring
  • Analytisk evner og er talstærk
  • Initiativrig og ansvarsbevidst i forhold til opgaver og kolleger samt arbejder både proces- og resultatorienteret

Løn - og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsugen er på 40 timer i Grønland.

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Såfremt en ansøger allerede har anvist en personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til anvist personalebolig.

Ansøgningsfristen er d. 14. august 2017.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte styrelseschef Malene M. Nielsen på tlf. (+299) 48 35 01 eller mail mamn@peqqik.gl.

Søg stillingen online