Gå til hovedindhold
101

Dette jobopslag er udløbet

Regnskabschef til Mittarfeqarfiit

Er du en motiverende leder, har du styr på tal og vil du være med til at gøre en forskel i en virksomhed i udvikling?

Har du en solid regnskabsmæssig baggrund med erfaring inden for økonomisk rapportering og budgettering ? og gerne erfaring/interesse for finansielle områder? Så er du måske den ideelle kandidat for Mittarfeqarfiit som regnskabschef.

Vores kommende regnskabschef får en central rolle i en spændende virksomhed indenfor lufthavnsdrift i Grønland. Med reference til økonomidirektøren vil du få ansvaret for at videreudvikle økonomifunktionen. Du vil have fokus på kvalitetssikring af regnskab, rapportering og budgettering samt udvikling af funktionen til at være mere forretningsorienteret.

Regnskabschefen vil have ansvaret for i alt 11 medarbejdere fordelt imellem bogholderi og finansiel controlling. Derudover vil du være en nøgleperson indenfor optimering af de interne processer og arbejdsgange. Stilingen vil derfor indeholde både økonomi- og personaleledelse. Du skal kunne fungere som en støtte for afdelingslederne og en solid sparringspartner til ledelsen. Du vil indgå i ledelsesgruppen i Mittarfeqarfiit.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. indeholde:

  • Personaleledelse af afdelingsleder for Økonomi og Controlling
  • Ansvarlig for regnskabsudarbejdelse
  • Ansvarlig for ledelses- og månedsrapportering
  • Ansvarlig for budgetproces og -udarbejdelse
  • Ansvarlig for overordnet økonomistyring i Mittarfeqarfiit

Kvalifikationer:

  • Solid regnskabsmæssig erfaring, og gerne fra en lignende stilling
  • Har en relevant uddannelse, evt. med HD eller HD stud, Cand. Merc. O.lign.
  • Har godt kendskab til MS Office-pakken og især Excel
  • Kommunikerer med klarhed og i øjenhøjde, mundtligt såvel som skriftligt
  • Gerne kendskab til AX eller lign. ERP systemer

Som person trives du med at arbejde i et fleksibelt og professionelt miljø, og formår at bevare overblikket og håndtere mange samtidige deadlines og arbejdsopgaver. Du er ansvarsbevidst, har en god situationsfornemmelse og er struktureret, suppleret med en god portion af initiativ og handling, og kan bevæge dig på såvel de overordnede rammer som helt ned i detaljen.

Sikkerhedsgodkendelse:
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller indhentes på www.sullissivik.gl.

Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation.

  • Arbejdstiden er 40 timer om ugen
  • Tiltrædelse er efter nærmere aftale.

Bolig:
Der er mulighed for at få stillet bolig til rådighed, hvor der betales efter gældende regler. Der ydes frirejse ved til- og fratrædelse efter gældende regler samt bohaveflytning ved til- og fratrædelse, hvor bohaveflytning ved fratrædelse ydes efter 3 års sammenhængende tjeneste.

Få mere at vide:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Tanja Pedersen på telefon Dir. +299 38 26 05 eller på mail: tape@mit.gl: Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: HR@mit.gl.

Er du interesseret?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via nedenstående link senest d. 2. maj 2018.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 350.000 passagerer om året. Med ca. 450 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Send din ansøgning via dette link