Gå til hovedindhold
119

Dette jobopslag er udløbet

Projektleder til anlægsafdelingen

Efter mange år tjeneste i Mittarfeqarfiit, går virksomhedens projektleder i anlægsafdeling i Nuuk snart på pension. Vi søger derfor en ny projektleder til Mittarfeqarfiits anlægsafdeling.

Vi tilbyder et spændende og varierende job i et uformelt miljø med mange kontaktflader såvel internt i Mittarfeqarfiit som eksternt ift. rådgivere, entreprenører og leverandører.

Mittarfeqarfiit gennemfører løbende udvikling og vedligehold af 13 lufthavne, 43 heliporte- og helistops og dertilhørende anlæg. Som projektleder i anlægsafdelingen vil dine arbejdsopgaver variere fra at levere autocad tegninger over lufthavnenes sikkerhedszoner og ombygningsmuligheder i de enkelte lufthavne til projektledelse af vedligehold på lufthavne og baner ? om det gælder grusbaner eller asfaltbaner.

Med reference til anlægschefen får du ansvar for selvstændig varetagelse, administrering og opfølgning på egne projekter og arbejdsopgaver. Ud over anlægschefen består afdelingen også af en medarbejder i Narsarsuaq der sikrer udvikling og vedligehold indenfor el og forsyningsvirksomhed.

Om dig:

  • Du har en teknisk-faglig uddannelse såsom bygningskonstruktør, ingeniør el.lign.
  • Erfaring med anlægsarbejde er ønskeligt
  • Struktureret
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Udadvendt og god til at koordinere

Der vil ske oplæring indenfor luftfartsbranchen, ligesom der vil være mulighed for overdragelse fra Mittarfeqarfiits medarbejder, der snart går på pension.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Sidste frist for ansøgning 26. april 2018.

Send din ansøgning via dette link:

 

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 heliporte- og helistops i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer og servicerer mere end 400.000 passagerer om året. Med ca. 450 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Mittarfeqarfiit er kåret som årets aktive arbejdsplads 2017.