Gå til hovedindhold
132

Dette jobopslag er udløbet

Marketingkonsulent søges til Mittarfeqarfiit

Vil du være en del af udviklingen indenfor Mittarfeqarfiits kommercielle forretning, og kan lide at arbejde med markedsføring, branding og salg? Mittarfeqarfiit søger en engageret marketingkonsulent, som kan øge kendskabet til Mittarfeqarfiit generelt og sætte fokus på virksomhedens kommercielle produkter og ydelser.

Jobbet:
Du vil sammen med Salgs- og Marketingchefen få mulighed for at udarbejde Mittarfeqarfiits markedsføringstrategi og sikre at denne føres ud i livet. Markedsføringen skal primært sætte fokus på Mittarfeqarfiits kommercielle aktiviteter, men vil også indeholde markedsføring af andre områder af virksomheden i samarbejde med de enkelte afdelinger.

Som marketingkonsulent vil du være med i hele processen, fra idéudvikling til planlægning af årets markedsførings- og annonceringsindsatser, medvirke til produktion af materialet, opfølgning og analyse af de tiltag samt igangsætte nye initiativer. Du vil også som en del af salgsorganisationen blive inddraget i opsøgende salgsarbejde, produktudvikling samt prissætning.

Mittarfeqarfiit spiller en central rolle i samfundet ? vi vil også gerne vise vores kunder og samfund hvad vi står for, og også derigennem medvirke til at gøre Mittarfeqarfiit attraktiv som forretningspart. Branding af Mittarfeqarfiit bliver en vigtig del af dit arbejde.

Derudover vil du stå i spidsen for implementering af et nyt visuelt udtryk for Mittarfeqarfiit.

Din profil:
Du bliver en central del af mange af Mittarfeqarfiits kommercielle aktiviteter, og du vil derfor skulle kunne arbejde både målrettet, selvstændigt og som teamspiller.

Vi forestiller os, at du har erfaring med arbejdet indenfor marketing. Derudover er det en fordel, hvis du har:

  • En god forståelse for strategisk marketing, markedsføring samt formidling
  • Forståelse for digitale løsninger og praktisk erfaring med sociale medier
  • Trives i en virksomhed i forandring og arbejde i højt tempo
  • Kendskab til grafisk arbejde
  • Gode sprogegenskaber ? særligt engelsk, dansk og grønlandsk

Du kan genkende dig selv som:

  • Kreativ og idérig
  • Humørfyldt
  • Fokuseret og god til at holde et overblik
  • Udadvendt og med pondus
  • Vant til at arbejde med deadlines

Mittarfeqarfiit tilbyder:
Du vil få nogle spændende og alsidige opgaver og ikke to dage vil være ens. Du vil arbejde med et område der er fokus på og opbakning fra resten af Mittarfeqarfiit. Mittarfeqarfiit er en spændende arbejdsplads i udvikling, der vægter gode vilkår for vores medarbejdere og værdsætter et godt kollegialt samvær.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er placeret i Nuuk, hvor Mittarfeqarfiit har hovedkontor. Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Få mere at vide:
Ønsker du at vide mere, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommerciel direktør Jeppe Jensen telefon 38 26 49 eller mail jeje@mit.gl. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: hr@mit.gl

Du kan finde yderligere information om Mittarfeqarfiit på vores hjemmeside www.mit.gl

Er du interesseret?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser via nedenstående link senest d. 21. februar 2018.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 350.000 passagerer om året. Med ca. 450 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Send din ansøgning via dette link