Gå til hovedindhold
98

Dette jobopslag er udløbet

Driftsleder søges til Mittarfik Nuuk

Mittarfeqarfiit søger en driftsleder til Mittarfik Nuuk. Stillingen kræver lyst og engagement til at lede en sikker og effektiv drift af Nuuk lufthavn i nært fællesskab med dine kollegaer.

Arbejdsopgaver:
Som driftsleder bliver du ansvarlig for den daglige ledelse og operative opsyn af lufthavnens drift og marktjeneste, hvilket kræver teknisk snilde og god medarbejderpleje. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Planlægning af og udarbejdelse af instrukser for væsentlige arbejdsområder/arbejdsgange i en let tilgængelig form
  • Tilrettelæggelse af samtlige uddannelsesaktiviteter for flyvepladstjenesten og teknisk tjeneste bl.a. indenfor brand- og redning, snerydning, fueltjeneste, handling af fly og kørselstjeneste i tæt samarbejde med arbejdslederne
  • Medvirke til udvikling af personalet herunder forestå den nødvendige vejledning og assistance af teknisk og personlig karakter
  • At sikre at der sker vedligeholdelse af rullende materiel, bygninger og bygningstekniske anlæg
  • Indgå aftaler med leverandører og foretage bestillinger
  • Stedfortræder for lufthavnschefen, herunder opfølgning på økonomi- og budget

Kvalifikationer:
Vi søger en kollega, som er handlekraftig og struktureret person, der har lysten og viljen til ledelse af Nuuk Lufthavn.

  • Har uddannelse som indsatsleder
  • Har en teoretisk / praktisk uddannelse indenfor lufthavnsdrift
  • Har en uddannelse indenfor SØ redning, men ingen krav
  • Taler grønlandsk, dansk og gerne engelsk

Mittarfeqarfiit tilbyder:
En spændende arbejdsplads i udvikling, der vægter gode vilkår for vores medarbejdere og værdsætter et godt kollegaskab. Du vil have rig mulighed for at bevare og videreudvikle dine kompetencer i jobbet igennem hands-on træning såvel som supplerende kurser og uddannelser.

Sikkerhedsgodkendelse
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullisivik.gl.

Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation, hvilket inkluderer følgende vilkår for stillingen:

  • Frirejse ved til- og fratrædelse efter gældende regler
  • Bolig eftergældende regler
  • Et job med udviklings- og karrieremuligheder
  • Ansættelse efter aftale

Få mere at vide:
Ønsker du at få mere at vide eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lufthavnschef Rita Müller på e-mail rmu@mit.gl eller på telefon +299 48 71 16. Alle henvendelser behandles fortroligt, og ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail hr@mit.gl

Find yderligere om Mittarfeqarfiit på vores hjemmeside www.mit.gl

Er du interesseret?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via nedenstående link senest d. 18. Oktober 2017.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 46 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 800.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen

Send din ansøgning via dette link