Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

CNS Teletekniker søges til CNS afdelingen, Mittarfeqarfiit i Nuuk

Er du tekniker, elektronik mekaniker, elektronikfagtekniker eller Teletekniker og kan du bevare overblikket i pressede situationer. Er du samtidig iderig og kan løse problemer selvstændigt, så kunne du være den rette til jobbet som Teletekniker/ CNS tekniker til CNS afdelingen (Communication, Navigation & Surveillance) i Nuuk.

Hvem er vi?
CNS afdelingen i Mittarfeqarfiit har 3 værksteder, som er placeret i Nuuk, Kangerlussuaq og Ilulissat.

Vi er p.t. 8 ansatte, fordelt på 7 CNS teknikere og 1 chef. Vi har et godt sammenhold og samarbejde med hele organisationen. Arbejdet er både fagligt og personligt udfordrende.

Afdelingens primære opgave er, at sørge for en sikker og effektiv drift af CNS udstyr på Mittarfeqarfiit’s 13 lufthavne og 43 helikopterflyvepladser, således at ICAO’s og Trafik- og Byggestyrelsens bestemmelser overholdes, så vi til enhver tid bidrager til sikker luftfart i Grønland.

Dine arbejdsopgaver:
Som tekniker vil dine opgaver omfatte:

  • Deltagelse i drift og vedligeholdelse af CNS udstyr
  • Medvirke ved installation og implementering af nye CNS anlæg/systemer
  • Fejlfinding og reparationer af Lufthavnes udstyr bl.a., localizer, radiofyr, radar, VHF sender/modtager, sikkerhedsudstyr og andet elektronisk udstyr i tårne
  • Rejseaktivitet i forbindelse med udførelse af opgaverne skal påregnes.

Dine kvalifikationer:
Den rette kandidat til stillingen udover at have én af nedenstående relevante uddannelser bag sig, skal have god ordenssans, samarbejdsevner og have let ved at omgås andre mennesker.

  • Teletekniker, elektronikmekaniker, elektronik fagtekniker eller elektroniktekniker
  • Kendskab til CNS miljøet er selvfølgelig en fordel
  • Have erfaring med VHF sendere/ modtagere, HF teknik og transmissionsliner
  • Tale og skrive dansk/engelsk
  • Have almindeligt kørekort.

Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation.

Ansættelse i Nuuk:

  • Norm. Arbejdstid på 40 timer om ugen
  • Tiltrædelse snarest eller efter aftale.
  • Der sættes ikke bolig til rådighed

Sikkerhedsgodkendelse:
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed.

Få mere at vide:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Teamleder Thomas Skifte, på mail: thsk@mit.gl eller på tlf. +299 49 77 49 eller CNS chef Niels Erik Petersen, på mail niep@mit.gl eller på tlf. +299 59 12 79.

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: hr@mit.gl.
Du kan endvidere finde mere information om Mittarfeqarfiit på www.mit.gl

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser via nedenstående link senest d. 28.02.2018. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 helipads i Grønland. Med ca. 450 medarbejdere er vi en af landet største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Send din ansøgning via dette link