Gå til hovedindhold
123

Byggeleder og projekterende til en af Grønlands førende arkitekt- og ingeniørvirksomheder

Har du en byggeteknisk baggrund, og har du lysten til at anvende dine evner indenfor byggeledelse og projektering i en spændende grønlandsk virksomhed, som sidste år fejrede 30 års jubilæum?  Kunne du tænke dig at få spændende udfordringer på et mindre kontor i Qaqortoq, Sydgrønland, hvor du vil få en meget bred kontaktflade indenfor byggeri og anlægsarbejde? Så har vi muligvis jobbet til dig!

Masanti A/S er et førende grønlandsk totalrådgivningsfirma med ingeniører, arkitekter, maskinmestre, konstruktører, byggeteknikere m.v. Opgaverne er mangeartede, hvilket giver mulighed for en stor variation i arbejdsopgaverne og mange nye udfordringer inden for planlægning, byggeri, anlæg, vandforsyning, energioptimering og meget mere. Masanti A/S har afdelinger i Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Qaqortoq og Nuuk. Desuden har virksomheden et søsterselskab i Ringe på Fyn.

Har du lyst til at følge projekterne fra start til slut?
Vi forstiller os, at du kommer med en uddannelse som ingeniør – gerne med en håndværksmæssig baggrund. Det kan også være, at du er konstruktør eller arkitekt. Det vigtigste er, at du har erfaring med byggeledelse og projektering. Vi søger dig, som kan stå for byggeledelse af byggerier og anlægsarbejder og føre tilsyn med disse. Du vil i jobbet få gode muligheder for at følge dine projekter fra start til slut. Derudover vil du indgå i virksomhedens projekteringsteam. Projekteringen sker ved hjælp af 3D programmer (Revit og Civil) samt med AutoCad.

Som Byggeleder og projekterende hos Masanti A/S vil du få ansvar for følgende opgaver og funktionsområder:
·       Byggeledelse og tilsyn
·       Deltagelse i projektering
·       Kontakt til bygherrer, myndigheder, rådgivere, entreprenører osv.
·       Deltage i det opsøgende arbejde i Qaqortoq området, hvor du skal kunne repræsentere Masanti A/S.

Som den rette kandidat til jobbet, forestiller vi os, at du er i besiddelse af følgende faglige kvalifikationer:
·       Du har erfaring med byggeledelse
·       Du er teknisk velfunderet
·       Du har flair for IT
·       Du har erfaring med at tegne i Revit og/eller AutoCad
·       Du besidder gode formuleringsevner (skrift og tale)

Er du byggelederen, der håndterer udfordringer med et positivt sind?
Vi forventer, at du motiveres af at skabe resultater og formår at motivere dine omgivelser således, at I sammen når de definerede mål. Du trives i høj grad med byggelederens udfordringer og kan håndtere disse med et positivt sind. Endelig skal du kunne håndtere, at der vil være noget alene-tid på kontoret, når dine kolleger er på byggepladsen, på tjenesterejse eller hos kunder og andre samarbejdspartnere.

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:
·       Er troværdig, punktlig og struktureret
·       Er udadvendt og opsøgende af natur
·       Er selvkørende med en god selvdisciplin
·       Er fokuseret på kunden og på at være medvirkende til at skabe en god byggeproces fra start til slut
·       Er en stærk teamplayer med åbenhed som en naturlig del af din måde at arbejde på
·       Er ansvarlig og pligtopfyldende
·       Engagerer dig i tingene og interesserer dig for dit arbejde

Ønsker du et selvstændigt og ansvarsfuldt job med masser af gode udfordringer?
Masanti A/S er en sund og velfungerende virksomhed, hvor alle 25 medarbejdere arbejder meget engageret og kvalitetsbevidst med deres opgaver. En rigtig god arbejdsplads med en positiv omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet. Det er en dynamisk virksomhed, hvor du vil få god sparring med fagligt kompetente kolleger. Jobbet er selvstændigt med gode muligheder for personlig udvikling og faglige udfordringer.

Der vil være en del rejseaktivitet i jobbet, eftersom det dækker hele Sydgrønland.

Så hvis ovenstående fanger dig, og du har lyst til at være med til at sætte dit præg på Grønlandsk byggeri samtidig med, at du er med til at udvikle en spændende virksomhed i vækst, så er dette helt sikkert noget for dig!

Masanti A/S betaler rejse- og flytteomkostninger fra din nuværende bopæl, anviser en egnet bolig og tilbyder løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

Interesseret?
Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information kan du kontakte Senior Business Consultant Mette Landau på mobil: 4121 1323 eller på mette.landau@hartmanns.dk

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Om Masanti A/S
Masanti A/S er et grønlandsk rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma, etableret i 1986 og er i dag et af Grønlands største firmaer i branchen. Masanti A/S er 100 % ejet af medarbejderne i firmaet, og dermed er der skabt stor sikkerhed for, at den viden og erfaring som er opbygget i rådgivningsvirksomheden siden 1986, fortsat vil være til stede i firmaet.

Hjemmeside www.masanti.gl