Badminton på vej mod sikre medaljer

Landstræner i badminton Bjarne Nielsen sætter spørgsmålstegn ved turneringsformen i Arctic Winter Games.

Badminton spillere er på vej mod sikre medaljer i AWG. Foto: Sermitsiaq

Det grønlandske Arctic Winter Games hold i badminton er på vej mod mange medaljer.

– Vi har vundet alle vores kampe tirsdag på nær to kampe, som vi tabte. Men det tager vi positivt. Vi lærer jo i den slags kampe, siger Grønlands landstræner Bjarne Nielsen til Sermitsiaq.ag.

Der er ingen holdturnering i år. Der bliver kun afviklet individuelle kampe samt doubler og mixdoubler.

Den individuelle turnering bliver afviklet i pulje. Men der er de bedste spillere samlet i en pulje, mens dårligere spillere er placeret i en anden gruppe.

– Den turneringsform gør, at turneringens tredje bedste spiller ikke går videre til medalje kampe, hvor en dårligere spiller så får en medalje. Det er synd for den spiller, der egentlig er den tredje bedste spiller, siger Bjarne Nielsen.

Doublerne og mixdoublerne bliver afviklet i en alle-mod-alle turnering.

Powered by Labrador CMS