Gå til hovedindhold
105

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag: Psykolog til Rådgivningscenter om børn og unge (Misi) / Job nr. 563/16

Brænder du for problemstillinger, som vedrører børn, unge og familier? Kommuneqarfik Sermersooq søger en psykolog til pædagogisk-psykologisk rådgivning og supervision. 

Rådgivningscenter om børn og unge (Misi) er en del af Forvaltningen for børn, familier og skole i hovedstadskommunen, Kommuneqarfik Sermersooq. Det er en tværgående stabsfunktion, der understøtter kommunens børne- og ungeindsats, både på almenområdet og på socialområdet. Misi spiller en vigtig rolle i kommunens strategi om at fremme en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge.

I Misi arbejder vi konsultativt og ud fra et systemisk grundlag. Vores fornemste opgave er at bidrage til, at de voksne, som har ansvar for børnene, får tilstrækkelig viden og redskaber til at sikre børnenes læring, trivsel og udvikling. Vores kerneydelse er derfor pædagogisk-psykologisk rådgivning til forældre og fagpersoner, som arbejder med børn og unge i aldersgruppen 0-17 år.  Derudover omfatter afdelingen en projekt- og udviklingsenhed. En koordineringsenhed for støtte til børn med særlige behov er ved at blive etableret.

Du vil som psykolog blive del af en afdeling, hvor faglighed, samarbejde og god service vægtes højt.  Du vil skulle indgå i vores PPR-arbejde, og du vil skulle bidrage til udvikling og drift af forvaltningens supervisionstilbud.  Du vil selvfølgelig indgå i vores psykologgruppe, som foruden dig omfatter fire andre psykologer med et stærkt fagligt fællesskab.

Geografisk er rådgivningsstaben placeret i Nuuk, men vi betjener hele Kommuneqarfik Sermersooq, der omfatter byer og bygder på både Grønlands øst- og vestkyst. Tjenesterejser indgår derfor også i jobbet.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligst eller efter nærmere aftale. 

Ansvarsområde:

  • Udføre pædagogisk-psykologisk rådgivning
  • Bidrage til at udvikle forvaltningens supervisionstilbud til ansatte på børne- og familieområdet og skole/dagtilbudsområdet.
  • Udføre undersøgelses-, supervision- og konsultationsopgaver med det formål at understøtte kommunens ansatte på børne- og familieområdet og skole/dagtilbudsområdet.
  • Sammen med de øvrige ansatte i Misi, bidrage til at faglig og organisatorisk videreudvikling.
  • Bidrage til tværgående udviklingsprojekter

Om dig

Vi forventer, at det meste af nedenstående passer på dig:

  • Du er psykologuddannet, gerne med autorisation, dog ikke en betingelse.
  • Du har viden om og gerne erfaring fra socialområdet/børne- og familieområdet og/eller PPR-området
  • Du har viden om, erfaringer med og/eller interesse for supervision
  • Du har lysten og evnen til at tale med mange forskellige mennesker og møde dem, hvor de er
  • Du har lyst til at arbejde i en organisation som hele tiden er under udvikling
  • Er du dobbeltsprogete (grønlandsk/dansk) er det en fordel

 Hvad kan vi tilbyde.

  • Et spændende arbejde med mange udfordringer.
  • Gode kollegaer.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Selvstændigt arbejde og teamsamarbejde.
  • Mulighed for intern og ekstern supervision, herunder til opnåelse af autorisation.
  • Mulighed for at bo i Grønlands hovedstad samt at rejse til de øvrige byer og bygder på både vest- og østkysten.

Arbejdstiden er på 40 timer ugentlig.

Børneattest: 
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest.
Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet.

Straffeattest: 
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med job nr. 563/16, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 16. januar 2017
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Helene Horsbrugh
Mobil: +299 56 45 62
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning