Gå til hovedindhold
126

Dette jobopslag er udløbet

2 Børne- og Ungekonsulent til Rådgivningscenteret for børn og unge (MISI) / Job nr. 258/17

Har du teoretisk viden om og praktisk erfaring med pædagogik og læring? Har du mod på at indgå i projektarbejde vedrørende børn og unge? Kommuneqarfik Sermersooq søger en børne- og ungekonsulent til pædagogisk-psykologisk rådgivning og tværgående udviklingsprojekter i forvaltningen for børn, familier og skole

Rådgivningscenter om børn og unge/Misi er en del af Forvaltningen for børn, familier og skole i hovedstadskommunen, Kommuneqarfik Sermersooq. Det er en tværgående stabsfunktion, der understøtter kommunens børne- og ungeindsats, både på almenområdet, specialområdet og socialområdet. Misi spiller en vigtig rolle i kommunens strategi om at fremme en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge.

I Misi arbejder vi konsultativt og ud fra et systemisk grundlag. Vores fornemste opgave er at bidrage til, at de voksne, som har ansvar for børnene, får tilstrækkelig viden og redskaber til at sikre børnenes læring, trivsel og udvikling. Vores kerneydelse er derfor pædagogisk-psykologisk rådgivning til forældre og fagpersoner, som arbejder med børn og unge i aldersgruppen 0-17 år.  Derudover omfatter afdelingen en projekt- og udviklingsenhed. En koordineringsenhed for støtte til børn med særlige behov er ved at blive etableret.

Som Børne- og ungekonsulent i Misi vil du blive del af en afdeling, hvor faglighed, samarbejde og god service vægtes højt.  Du vil få kolleger med forskellige faglige baggrunde, bl.a. psykologer, audiologer/talepædagoger og pædagogiske sociologer og antropologer, og du vil skulle referere til rådgivningschefen.

Du vil som børne- og ungekonsulent skulle indgå i pædagogisk-psykologisk rådgivning sammen med kolleger fra forskellige faggrupper. Du vil også skulle koordinere og gennemføre udviklingsprojekter, som går på tværs af socialområdet, specialområdet og almenområdet. Det kan fx være implementering af nye metoder på børne- og ungeområdet, eller udvikling af handlingskæder og manualer, som omfatter hele forvaltningen.

Geografisk er rådgivningsstaben placeret i Nuuk, men vi betjener hele Kommuneqarfik Sermersooq, der omfatter byer og bygder på både Grønlands øst- og vestkyst. Tjenesterejser indgår derfor også i jobbet.

Stillingen er ledig til besættelse per 1. juli 2017 eller efter nærmere aftale. 

Ansvarsområde:

  • Pædagogisk psykologisk rådgivning og vurdering
  • Bidrag til udviklingsprojekter på tværs af skole-/daginstitutionsområdet og børne- og familieområdet
  • Koordinering, gennemførelse og evaluering af tværgående udviklingsprojekter i tæt samarbejde med kolleger både i og udenfor Misi.
  • Sammen med de øvrige ansatte i Misi, bidrage til faglig og organisatorisk videreudvikling.
  • Andre opgaver efter aftale med nærmeste leder

Om dig

Vi forventer, at det meste af nedenstående passer på dig:

  • Du har en relevant uddannelse, fx en pædagogiskprofessionsbachelor i kombination med en akademisk overbygningsuddannelse, fx Cand.pæd. i pædagogisk psykologi eller cand.pæd.soc.
  • Viden om, og erfaring med special pædagogik er en fordel
  • Du har interesse for og gerne erfaring med projektarbejde.
  • Du har stærke relationelle kompetencer og en god organisationsforståelse, som gør dig i stand til at arbejde på tværs af forvaltningens afdelinger.
  • Du kan overholde deadlines og er god til at følge op på opgaver.
  • Du har stærke kommunikative evner, både  mundtligt og skriftligt, og kan tilrettelægge og lede effektive møder.
  • Du har lyst til at arbejde i en organisation, som hele tiden er under  udvikling
  • Kendskab til grønlandske samfundsforhold og sprog er en stor fordel.

 Hvad kan vi tilbyde.

  • Et spændende arbejde med mange udfordringer.
  • Gode kollegaer
  • Supervision.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Selvstændigt arbejde
  • Mulighed for at bo i Grønlands hovedstad samt at rejse til de øvrige byer og bygder på både vest- og østkysten.

Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med job nr. 258/17, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

 

Ansøgningsfrist: 1. juni 2017
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Helene Hourbrugh
Telefon: 36 63 30
Laila S. Skytte
Telefon: +299 36 63 38
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning