Gå til hovedindhold
126

Dette jobopslag er udløbet

Kommune Kujalleq søger viceskoleinspektør til Nanortallip Atuarfia i Nanortalik

Stillingen er ledig til besættelse til 1. august 2017.

Nanortallip Atuarfia er en delvis 2-sporet skole beliggende i smukke omgivelser i Nanortalik i Sydgrønland.

Skolen har omkring 190 elever og omkring 25 undervisere. Skolen er opdelt i tre trin, yngste – (1.-3.klasse), mellem – (4.-7.klasse) og ældstetrinnet (8.-10. klasse). Hvert trin har trinleder, der indgår i skolens ledelsesteam sammen med skoleinspektøren og viceskoleinspektøren.

Vi søger en person, der:

  • kan indgå i skolens ledelsesteam i en afdelingsopdelt skole og medvirke til skolens fortsatte udvikling af den pædagogiske praksis
  • er åben, venlig og kommunikerende med et positivt livssyn og respekt, interesse og forståelse for andre mennesker
  • initiativrig og energisk
  • har faglige og administrative kompetencer, gerne med erfaring i vikardækning, skemalægning og tjenestetidsberegning samt prøveafvikling.
  • Meget gerne dobbeltsproget.

Løn og ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår efter aftale mellem IMAK og Naalakkersuit, og vil blive aflønnet på løntrin 33, med særligt tillæg på kr. 34.820,00 i henhold til overenskomst af 27. august 2014 mellem Naalakkersuisut og IMAK.

Ansøgere med tjenestemandsstatus i Grønland kan ansættes som tjenestemand efter de enhver tid gældende regler for tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre og kommunerne.

Der ydes fri tiltrædelsesrejse og efter mindst 3 års uafbrudt ansættelse tilsvarende fratrædelsesrejse, ligesom der betales flyttegodtgørelse efter gældende regler.

Ansøgere skal være uddannede folkeskolelærere.

Der vil blive stillet bolig til rådighed, der betales efter gældende regler.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til fg. skoleinspektør Mari S. Abelsen tlf.nr. (00299)61 33 25 – eller e-mail: mari@nanbyskole.gl eller til forvaltningschef Jens Korneliussen tlf.nr. (00299)70 41 00, mobiltelefon (+299) 53 86 65, e-mail: jeko@kujalleq.gl.

Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest.

Børneattesten vil indgå i kommunens vurdering af hvem der skal ansættes i stillingen.

Ansøgningsfrist senest mandag d. 6. juni 2017. Ansøgning indeholdende bilag af læreruddannelsesbevis, udtalelser samt cv sendes til

Kommune Kujalleq
Børne – og kulturforvaltningen
Box 166
3922 Nanortalik.